CCCI indeks – endnu et indeks der kan give os muligheden for at få mere data fra vores planter. Da vi skrev indlægget NDVI og NDRE lagde vi op til at der var et indeks der muligvis kunne fortælle os noget om kvælstoffet i vores planter. CCCI indeks kan hjælpe os på vej mod netop dette. Hvis du ikke har læst NDVI til markanalyse eller NDVI og NDRE vil vi opfordre dig til at gøre det før du forsætter.
Hvad er CCCI indeks
CCCI indekset er lidt som de to andre indeks NDVI og NDRE. CCCI indeks står for Canopy Chlorophyll content index. Det betyder groft sagt at man via dette indeks kan regne sig frem til mere præcis data om klorofylniveauet i vores planter. CCCI indeks er kombination af NDVI og NDRE. Vi ved fra indlægget NDVI og NDRE, at de måler specifikt på hver sit område. NDVI var mest specifikt i RED og NDRE var mest i NIR. NDVI måler i de første lag i bladene og NDRE måler i de dybere lag. Når man så kombinere disse to så får man CCCI indeks som kan fortælle os mere præcist om klorofyl indholdet er lavt eller højt.
CCCI indeks formel
CCCI indeks er altså kun noget man kan regne sig frem til, hvis man både har NDVI og NDRE data. Sådan udregner man CCCI indeks.
CCCI = NDRE/NDVI
NDRE = (NIR – rededge) / (NIR + rededge)
NDVI = (NIR – red) / (NIR + red)
Klorofyl og kvælstof sammnenhænng
Der er bestemt et sammenhæng mellem kvælstofniveauet og klorofyl niveauet. Er det så ikke muligt og konstatere kvælstof niveauet i vores planter ud fra klorofyl niveauet? Jo teoretisk set, men i virkeligheden er det ikke så nemt. Klorofyl indholdet i vores planter bliver nemlig også påvirket af andet. Tørke er en af dem der påvirker vores planter mest, en plante der mangler vand vil derfor havde et lavere klorofyl niveau. En plante der er syg vil også have et lavere klorofyl niveau, en plante der står i dårlig jord vil også have lavere klorofyl niveau. Nu tænker du at der er rigtigt mange faktor der spiller ind og det har du helt ret i. Hvis en plante har en god opvækst, med gode betingelser og har fået en god start på livet, så kan klorofyl niveauet fortælle os meget om kvælstoffet. Hvis den derimod har alt i mod sig, så er klorofyl indholdet være påvirket af meget andet end bare kvælstof. Det kan derfor være farligt at konstatere kvælstof indholdet i vores planter ud fra klorofylniveauet, da der er mange faktor der spille ind.
Hvad skal vi så bruge CCCI indekset til
Hvis vi alligevel ikke kan konstaterer noget specifikt ud fra klorofylindholdet, hvad skal det så bruges til? Vi konstatere allerede noget specifikt nemlig plantens helbred. CCCI indeks giver os stadig muligheden for at komme tættere på kvælstofindholdet. Det er jo ikke umuligt, som vi skrev, teoretisk set. Der er en faktor i planteverdenen der gør det muligt og regne sig frem til kvælstofindholdet. Det er nøglen der åbner døren når vi skal havde konkret data ud af vores planter, nemlig biomasse. Hvis vi har biomassen per kvadratmeter, så kan regne os frem til et ret præcist kvælstofindhold i vores planter. Det er dog afhængigt af, at vi indrager endnu et indeks, som hedder CNI.
CNI
CNI står for “Canopy Nitrogen Index” og formel ser sådan.
CNI = (%N – %Nmin)/(%Nmax – %Nmin)
Her indgår CCCI da ikke ? Nej det har du ret i, det er fordi man laver formel om så det bliver en kombination af CNI og CCCI indeks. Det gør man for at kunne bruge klorofyl indholdet som indikator på kvælstoffet. N% er dog stadig vores problem lige meget hvor CCCI indeks bliver sat ind i den formel. N% udregnes således.
Alle tre “b” er konstant ligesom “e” men x er biomassen. N% kan kun udregnes hvis vi har biomassedataen.
Biomasse
Kan vi ikke måle biomasse ? Jo men biomasse er ikke nemt og måle. For at måle biomasse præcist kræver det vægt, størrelse på vores planter og så vidt vi er orienteret, så er sensorne til markanalysen ikke udviklet nok, til at kan måle det præcist. Planters kvælstofindhold udgør kun en lille procent del. Hvilket betyder at hvis vi begynder og regne med estimater, så skal der ikke ret mange forkerte decimaler til før at tallet kan være helt forkert. Derfor er det farligt og drage konklusioner på de estimater vi kan få. Den eneste måde og få præcis biomasse data endnu, er den gode gamle metode ved at måle, og veje planterne manuelt.
Afsluttende
CCCI indeks kan altså fortælle os mere præcis om vores klorofyl indhold. Hvis vi så kombinere det med CNI kan vi finde sammenhænget mellem klorofylindholdet og kvælstofindholdet. Vi kan få alt data fra dronerne, på nær præcis biomasse data endnu. Biomassen er nøglen til det præcis kvælstofindholdet i planter. Indtil videre kan biomasse kun præcist defineres på den manuelle metode. Er du instresseret i at læse om hvordan droner ellers kan bruges i landbrug så læs vores indlæg “Droner i landbruget”.Tak fordi du læste med, har du spørgsmål, ris eller ros, så skriv endelig på kontakt.
Om skribenten
Grafik: Freepik