Når du køber en drone er der tusinde ting og lære. De første mange timer går oftest med at lære og flyve. Du bruger mange timer på at lære alt det den kan, og kontrollere den i luften efter dine behov. Det der får mindst fokus i starten er vores drone batterier. Der skal bare være noget strøm på så vi kan komme ud og flyve. Drone batterier og batterier generelt, bliver mere og mere komplekse og intelligente. Det stiller krav til os som brugere, både pga prisen på disse batterier, men også sikkerhedsmæssige årsager. I dette indlæg gennemgår vi hvilket batterier der bliver brugt i droner. Hvad du skal være opmærksom på og hvordan du bedst passer dine batterier.
Drone batterier
De fleste drone batterier i dag er Lithium Polymer batterier, bedre kendt som Li-po batteri. Disse Li-po batterier bliver brugt til vores droner fordi de har en høj sikkerhed. De har svært ved at blive ustabile med mindre man udsætter dem for ekstrem varme eller slår hul på dem. De har også lav vægt i forhold hvor meget strøm de har(vigtigt for vores droners flyvetid). De kan opbevare strømmen i længere tid selvom de ikke bliver brugt, uden og miste den. De er til gengæld meget dyre og producere/købe og de har en kortere levetid. Selvom de har kortere levetid, så er de mere stabile i deres levetid. Mange andre batterier bliver dårligere og dårligere med tiden, mens Li-po batterier enten virker eller ikke virker, groft sagt. Li-po batterier er altså sikre, stabile og lave i vægt, det lyder som gode drone batterier.
Respekter dem
Li-po batterierne virker som en god løsning til vores droner, men de har også en svaghed der gør dem virkelig farlige. Det du skal se nu viser vi ikke fordi du skal sidde og frygte for dine drone batterier, men du skal havde respekt for dem.
Selvfølgelig er der ikke nogen der hamre et søm igennem dine drone batterier. Det her viser dog hvad der sker når Li-po batteri bliver skadet, slået hårdt, udsat for ekstrem temperature eller ladet forkert. Li-po batterier har som regel flere celler. Hvis der går ild i dem som her på videoen, så starter der en kæderation. Hver celle starter en ny brand og det gør dem mere farlige fordi de bliver ved at brænde. De er sikre vores drone batterier og vi bør ikke være bange for dem, men respektere dem. Hvis de først bliver skadet så kan dette være resultat.
Flere celler
De fleste Li-po batterier har som sagt flere celler. Det er vigtigt at du kender dine drone batterier og antal celler pr batteri. Måde du finder ud af det på, er at slå dit batteri op på nettet, har som regel et model nummer. Du kan også være heldig at det står på dit batteri, med betegenelsen 3S for tre celler, eller 4S for fire celler osv. På DJI droner kan man i deres app se hvor mange celler der er og deres volt, som på billedet neden for.

Alle cellerne i dit drone batteri skal have samme volt. I dette tilfælde er der 3 celler med næsten helt ens volt. Det er okay de svinger 0.01 men hvis der er over 0.05 i forskel, skal du være opmærksom. Dette er en rigtigt god funktion og det giver dig mulighed for at holde øje med cellerne i dine drone batterier. Hvis en af dine celler er langt fra de to andre eller har ingen volt så må- og kan du ikke flyve med det batteri. Du skal heller ikke prøve og lade det eller på anden måde reparerer det. Ud med det og køb et ny.
Nummerere dine batterier
En god ting er også at give dine batterier numre, enten med tusch på bagsiden eller klistermærke. På den måde kan du altid kende forskel på dine drone batterier. Hvis uheldet skulle være ude er det nemt og notere hvilket batteri den er gal med.

Vi bruger det også som fejlsøgning, hvis dronen ter sig, eller der sker noget uventede. Vi notere da hvilket batteri der var i dronen, på pågældende tidspunkt. På den måde kan vi udelukke, om det er batteriet den er gal med.
Temperatur gør en forskel
Endnu en vigtigt ting er temperaturen på dine drone batterier. Her snakker vi ikke om hvilken temperatur du flyver i, altså vejret, men kernetemperaturen på dit batteri. Et batteri der bliver brugt bliver automatisk varmt, men hvis det er meget koldt når du starter så kan det havde konsekvenser. På denne graf kan se hvilke konsekvenser det har for et Li-po batteri på 4.2volt, når det bliver udsat for forskellige temperature.

Kolde batterier har mindre strøm
Denne graf er en illustration og er ikke 100% endegyldig da vi måtte laves vores egen, ud fra informationen fra denne batteriproducent. Det viser dog stadig at kolde Li-po batterier har mindre kapacitet end tempererede batterier. Den blå kurve er minus 20grader og der er væsentlig forskel på mAh( miliampere timer) i forhold til den grønne på 25grader. Det vil altså sige at dine batterier løber hurtigere tør for strøm når de er kolde. Denne graf fortæller altså dig, som droneføre, at du skal holde dine batterier varme og ikke udsætte dem for kulde. Ja når du sætter dem i dronen så bliver de jo udsat, men så skal de også bruges og så danner de selv en hvis mængde varme. De kan dog ikke klare at være kolde når du sætter dem i dronen. Der vil du både opleve meget kortere flyvetid, men i værste fald også udfald i din strøm og så kommer dronen altså ned. Derfor er det vigtigt at dine drone batterier altid har en god temperatur inden du sætter dem i din drone. Drone batterier kan også blive for varme så lad vær og lade dem ligge i solen, eller lade dem lige efter de er blevet brugt på en varm sommerdag. Lad dem køle lidt. Skal du ud og flyve i kolde temperature har vi lavet et indlægget Droneflyvning om vinteren. Der er nogen gode råd til hvordan du passer på dit udstyr når det er koldt.
Transport
Vi bevæger os meget rundt med vores droner og det gør vi jo fordi det altid sjovere med et nyt sted og optage og tage billeder. Vi har altid en kasse til vores drone hvor der som regel også er plads til vores batterier. Oftest så er det dronen vi passer bedst på, en gimbal kan også nemt gå i stykker, men batterierne er lige så sårbare. I nogen tilfælde er batterierne mere sårbare og samtidige udgøre en sikkerhedsrisiko. Du har sikkert gættede hvilket, ja nemlig fly! Li-Po batterier og fly kan være en farlig cocktail, hvis der skulle gå ild i batteriet som i videoen. Der er heldigvis nogen forholdsregler som kan sikre turen.

Li-Po – Safe bag
Den bedste måde at sikre Li-Po batterier under alt transport er at opbevare dem separat i hver sin Li-Po safe bag. En Li-po safe bag, er en beholder/pose som er lavet af et ikke brændbart materiale som den på billedet neden for. Den skal kunne holde til den varme udvikling der sker hvis et batteri bliver ustabilt. Man kan købe dem mange steder bare søg på google efter “Li-po safe bag”. Der findes også bokse til flere batterier på samme tid men sikkerheden er større hvis de er separerede, så kan de ikke antænde hinanden hvis uheldet skulle være ude.

Med i flyet
Det var Li-po safebag til dine batterier og du er nu et skridt tættere. Det næste du skal vide er hvor stor WH (watt hour) dine batterier er. Det et står på bagsiden af dine batterier. WH har betydning for hvilke sikkerhedsregler de tilhøre. Hvis dine batterier er over 160WH så bliver de betegnet som farligt gods, og der vil være skærpede regler. Dine Li-po batterier skal som hovedregel være i din håndbagage, i Li-po safebag, og du skal også informerer flypersonalet om det. Nu kommer det mest “tossede” så omkring Li-po batterier i et fly. Hvert flyselskab kan havde sin egen politik omkring håndtering og transport af Li-po batterier. Det vil sige at du ikke kan undgå og kontakte flyselskabet. Københavns lufthavn har hjulpet og har udgivet overordnet retningslinjer. Hvis du sørge for at det er overholdt og derefter kontakter dit flyselskab så er du godt sikrede.
Huske liste til fly
- Batterierne opbevares i Li-Po safebag
- Kend dine WH på dine batterier
- Kontakt flyselskab
- Batterierne skal være i din håndbage
- Flypersonale skal informeres
Opbevaring & vedligehold
Ude godt hjemme bedst, men hvordan opbevare vi vores drone batterier optimalt når vi ikke bruger dem? Der er tre ting du skal huske her, så du opbevare dem mest optimalt. Den første er temperatur, lad vær at lade dine batterier ligge for koldt eller for varmt, en god stuetemperatur på 25 grader så du godt dækket ind. Næste er at opbevare dem i en Li-po-bag som den du skal bruge til flyet. Hvis uheldet skulle være ude og batteriet er blevet ustabilt så er du bedre sikrede når de ligger i en brandsikker pose. Sidst men ikke mindst er mængden af strøm i batteriet når du ligger det væk.

Opbevaring strøm procent
Drone batterier skal ikke være 100% opladet når de opbevares. De egner sig bedst til omkring de 40% ved længere opbevaring. Nogen batterierne er så kloge i dag, at de selv kan aflade til 40% hvis du ligger dem væk med 100% strøm i. Dette tager dog op til 6 dage, det vil sige hvis du gerne vil passe dine batterier godt, så sørger du for at de har omkring 40% strøm når du ligger dem væk.

Du kan sætte afladningen ned til 5 dage, det gøres her i DJI appen, som vist på billedet. Det bedste er dog stadig at gøre det så nemt for batteriet som muligt ved at ligge det til opbevaring på ca 40%.
Vedligehold – Deep Cycle
Skal batterier nu også vedligeholdes ? er det ikke nok vi passer på dem og opbevare dem godt og sikkert? Ikke helt, som vi skrev tidligere, jo smartere drone batterier bliver, desto større krav har de til vores viden. Drone batterier skal ved hver 20 cyklus (opladet og afladet) havde det de på engelsk kalder en “deep cycle”. En deep cycle er en betegnelse for at oplade batterier 100% og derefter aflade aflade det til 8% og ikke mindre. Drone batterier er så smarte i dag at de har en lille smule software i sig. Det software skal fra tid til anden kalibreres, og det gør du med en “deep cycle”.

Den nemmeste måde og gøre det på er at oplade batteriet 100% selvfølgelig og derefter ud og flyve. Flyv batteriet ned til 20% eller 30% hvis du er usikker. Land derefter og stil dronen på et bord og lad den stå tændt indtil den er nede på 8%. Du kan evt tage propellerne af så du er sikker på der intet sker. Husk aldrig under 8% da det kan skade cellerne i batteriet og lad vær at lade batteriet op igen før det er kølet af.
Drone batterier – listen
- Respekter dem – der er farlige når de bliver ustabile
- Vær opmærksom på at alle dine celler fungere
- Lad vær at forsøge at reparere dit batteri, køb hellere nyt
- Giv dine batterier numre så du kan kende forskel på dem
- Dine batterier er sårbare over for temperatur hold dem tempererede
- Transporter dem i Li-Po safe bag
- Kontakt flyselskab ved rejser
- Opbevar dine batterier ved omkring 40%
- Hver 20cyklus skal de kalibreres med en “deep cycle”
- Aflad aldrig dit batteri til mindre end 8%
Afsluttende
Okay det var meget om batterier, men de er virkelig også blevet smarte og komplekse. Hvem havde nogensinde troet at et batteri selv en dag ville være i stand til at aflade til den optimale strømmængde ved opbevaring. Det er da smart, men det kræver også mere af os. Vi håber at vores indlæg har hjulpet dig med viden om dine drone batterier. Vi har massere af mere viden i vores blog og her er et par af de mest læste indlæg.
- Hvad er en drone og de forskellige UAV
- Drone flyvning om vinteren
- Hvor højt må man flyve med sin drone
- Hvor må man ikke flyve med sin drone (droneluftrum)
- Droneregler for private
Husk og vær opmærksom på dine batterier og pas godt på dem, tak fordi du læste med.
Grafik: Freepik