Drone logbog er et levn fra et ældre regl- og lovgivningssæt der ikke længere er relevant for de fleste. Dog er logføring ikke en dum ting og hvis du er nysgerrig på hvordan vi skulle gøre i starten af dronetiden så har du mulighed for at læse om det her.
Lovgivningen (gammel)
For at understrege ovennævnte tager vi et kig på lovgivningen. Hvis du er i tvivl om gældende lovgivning i hvilket som helst emne, så er der en side du altid kan gå til. På Retsinformation.dk kan du nemlig finde alle lovgivninger også dronebekendtgørelserne. Når vi taler om droner, er der to bekendtgørelser, landdronebekendtgørelsen og bydronebekendtgørelsen. Hvis du gennemgår dem begge vil du finde ud af at drone logbog kun er et krav i bydronebekendtgørelsen. Brug Ctrl + F for at søge på siden.
Logbogen
I Bydronebekendtgørelsen kaptiel 5, paragraf 16 står følgende:
§ 16. Droneføreren skal inden 24 timer efter flyvningens afslutning indføre oplysninger om flyvningen i en logbog eller tilsvarende. Logbogen skal indeholde oplysninger, som kan identificere
- 1) dronen
- 2) kontrolstationen
- 3) droneføreren, herunder dronebevisnummer
- 4) sted eller område for flyvningen
- 5) dato og tidspunkt for flyvningen
- 6) flyvningens varighed
- 7) maksimal flyvehøjde
- 8) operationstype (f.eks. VLOS, BVLOS, AUTONOM, FPV)
- 9) eventuelle problemer, hændelser eller havarier.
Stk. 2. De oplysninger, der indføres i logbogen, jf. stk. 1, skal gemmes i mindst 2 år og skal til enhver tid kunne fremvises på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens eller politiets forlangende.
En Drone logbog skal altså indeholde ovenstående og skal være skrevet inden for 24timer efter flyvningen. Det er til at forstå, men det kunne da have været rart med et eksempel.
Drone Logbog – eksempel
De har ikke været særlige specifikke i deres måde og beskrive en drone logbog på, og du sidder måske med samme følelse som vi gjorde, hvordan skal den egentlig se ud. Derfor har vi lavet et eksempel her på en simpel og nem logbog som har alt hvad loven kræver.

Det rimelig simpelt og lige til, det eneste man kan være i tvivl om er måske Kontrolstations nr. Kontrolstations nr er ID nummerede på din fjernbetjning til dronen, det står som regel bag på den. Det tekniske data kan du finde i dit software, og resten skulle du gerne kende. Du kan downloade logbog skabelon excel her.

Vi er igang med at lave en pdf formular som kommer senere.
Hvorfor Drone Logbog
Det virker som mere papirarbejde, og det er det også, men hvorfor skal du skrive drone logbog? Mange mennesker er af den forståelse at der skal skrives logbog fordi trafikstyrelsen og politiet kan komme forbi og kontrollere det. Det er selvfølgelig også rigtigt, men tror du at politiet har tid til at kontrollere om du har styr på din logbog? Selvfølgelig har de ikke det, men hvad nu hvis der er en eller anden tosse, der har forårsaget en ulykke eller lavet en ulovlig handling med en drone i samme område som du havde tilladelse til at flyve? I sådanne situation vil det være godt for dig at du har skrevet en logbog, så du har dit på det rene og kan bevise over for politiet at du intet havde med hændelsen og gøre. Skriv den logbog for din egen skyld, så har du dit på det rene og data kan gavne dig på andre måder også.
Din brug af dataen i logbogen
En ting er at du i din logbog har specifik data omkring din flyvning, men en anden ting er de noter du gør dig. Noter i din drone logbog er faktisk den mest undervurderet af dem alle, hvis man forstår og bruge den rigtigt. I noter kan du skrive alle dine tanker ned omkring flyvningen også småhændelser som umiddelbart ikke har den store betydning.
- Evt Opstarts problemer
- Evt Forbindelses problemer
- Hvor mange batterier blev brugt og hvilke (de har jo numre dine batter ikke? 😉 ) Læs om batterier her
- Hvilket batteri der sad i dronen hvis en hændelse opstod
- Vind og vejr
- Folk der evt kom og gik under flyvningen
- Ændringer i planen
- Hvordan gik flyvningen
- Kunne det havde været bedre
Dette er bare nogen af de ting der kunne opstå, og skriv gerne dine tankerne ned, som du gjorde dig om selve flyvningen. Alt dette kan hjælpe dig, både til at huske din flyvning, men også at evaluere og fejlfinde. F.eks hvis dronen kun laver fejl når du flyver med et bestemt batteri, så kan det jo være batteriet. Denne fejlfinding finder du kun hvis du har noteret hver gang der har opstået en hændelse, og du har skrevet hvilket batteri der blev brugt. Dette var bare ét eksempel som kan gavne dig via dine noter, men jo flere noter du laver, jo bedre kan du fejlfinde, evaluere og forbedre dig selv og din flyvning. Du har efterhånden nok forstået budskabet om at der er meget du kan bruge noterne til, men det jo op til dig selv hvor meget du vil bruge det til. Vi ville bare gerne understrege at det har hjulpet os i mange situationer.
Opsummering
Det var lidt om drone logbog, det er jo noget som vi skal udfylde og lave efter vores flyvninger. Den bedste løsning for dig skal du selv finde frem til, og det hele handler om at det skal være nemt for dig og give mening. Du kan jo lave din egen logbogs skabelon i excel eller sheets, så dit navn og dronebevis, og evt drone er indskrevet på forhånd. Der er ingen der siger det skal koste penge og holde styr på din drone logbog. Følg os i bloggen og kig forbi dette indlæg igen, så skal vi nok få lavet PDF logbog formularen til dig. Indtil da så god flyvning 🙂