Drone on a tabel with tools open

Hvad er et Drone kompas

Bjoern Drone Guides, Drone Teknik Efterlad kommentar

4 min læsetid

Drone kompas; endnu en gang dykker vi ned i en af de uundværlig enheder i vores drone.Hvad er et drone kompas egentligt? Hvordan benytter dronen et kompas? Hvorfor er drone kompasset den enhed, der skal kalibreres oftest? Har dronen mere end et kompas, og hvor sidder de henne? Dette er nogle af de mange spørgsmål, du gerne skulle få dækket igennem dette indlæg.

Hvad er et kompas

Lad os først og fremmest lidt på selve kompasset. Du kender garanteret det traditionelle kompas og forstår godt, at når pilen peger mod nord, så er det den retning, du skal gå for at komme nord på. Lige som på billedet nedenfor.

almindeligt kompas med verdenskort i baggrunde

Det bliver ikke mere simpelt, men hvordan virker det egentlig?

Jordens magnetiske felter

Jorden fungerer som en kæmpe magnet, der har en plus og en minus pol. Disse poler bliver kaldt de magnetiske poler og ligger tæt på den geografiske sydpol og nordpol, ligesom her.

Røde streger er de geografiske poler, de sorte er de magnetiske.

På billedet kan du også se, at der er et konstant “flow” af magnetiske bølger fra den ene pol til den anden. Det er vigtigt at bide mærke i, at de magnetiske poler og de geografiske ikke er de samme. De ligger meget tæt på hinanden, men det er de magnetiske poler, der styrer dit kompas og ikke de geografiske. Dette betyder at dit kompas ikke peger direkte på den geografiske nordpol. Dit kompas peger nemlig på den magnetiske pol som ligger ca. 500km fra den geografiske. Dit kompas er altså ikke 100% præcist, men det betyder ikke alverden med 500km, efter som jordens omkreds er ca. 40.000km. Hvis du gerne vil gå i dybden med dataen og de magnetiske felter så har wikipedia gravet sig langt ned i emnet her.

Kompasset

Det konstante flow af magnetiske bølger fra syd til nord, som vi så på billedet ovenfor er essensen i et kompas. Kompasset er magnetisk, og det vil derfor gerne følge bølgerne, som bevæger sig mod nord. Nord er altså kompassets udgangspunkt, og ud fra det kan vi ved hjælp af kompasset bestemme retningen kompasset er drejet mod. Det er til at forholde sig til, men hvordan bruger dronen dette, og sidder der bare et almindeligt kompas inden i dronen?

Drone Kompas

Et drone kompas er ikke helt som det normale kompas som beskrevet oven for. Lad os sætte et billede på, så du har en forståelse for, hvordan det ser ud.

Sparksfun

Du tænker selvfølgelig at det bare er er en lille chip på et “circuit board” ligesom alle de andre enheder i dronen. Denne enhed bliver dog kaldt et magnetometer, og den gør det samme som kompasset i traditionel forstand som forklaret tidligere. Et kompas er et magnetometer bare i simpel form, men de fleste producenter referer bare til det som “drone kompas”, hvilket vi også vil tage udgangspunkt i, i resten af indlægget.

Hvad gør kompasset for dronen

Drone kompasset sender signaler til styreenheden i dronen og fortæller hvilken retning dronen har, i forhold til Nord syd øst og vest. De signaler bruger dronen også i kombination med blandet GPS for at opnå den mest optimale navigation og position. Den er f.eks meget afhængig af et drone kompas for at udføre den funktion der hedder RTH. (return to home). Uden kompasset vil dronen have svært ved at forstå dens egen retning i forhold til RTH positionen og den kan i værste fald flyve væk. Drone kompasset er altså en meget vigtig enhed for dronen og dens funktioner.

Placering

De fleste droner i dag er udstyret med to drone kompasser. Da drone kompasset er en meget vigtig enhed i GPS systemet, så har den oftest også fået tildelt sit eget kompas. Dette kompas sidder sammen med GPS systemet, som oftest er beskyttet af en form for plade, der skal holde diverse forstyrrelser væk. Det andet drone kompas er oftest placeret i enten fronten af dronen eller i landingsstellet. Dette kompas er det der oftest er fejl på, da det sidder mere udsat, og det er derfor oftest dette, der skal kalibreres.

Kalibrering

Kalibrering af drone kompas er nok den mest søgte kalibrerings-guide indenfor droneverdenen. Grunden til dette er, at drone kompasset er det der nemmest bliver påvirket af de ydre omgivelser og handlinger. Det er ikke besværligt at kalibrere et kompas, så længe du har styr på de basale ting. Derfor har vi lavet en separat guide, step by step med “screenshots”, som du kan læse i indlægget “Guide til kalibrering af drone kompas“. Det der kan påvirke et drone kompas mest er metal og magneter. Mange mennesker tænker ikke over, hvor meget metal de er i nærheden af og det resulterer oftest i, at de placerer deres droner i nærheden af metal, som kan føre til forstyrrelser i kompasset.
Bilen er det mest klassiske eksempel, hvor folk stiller dronen oven på bilen og vil lette derfra, og så styrter dronen ned kort efter på grund af forstyrrelser på kompasset.

Opsummering

Det var lidt om drone kompasset. Vi håber, at du er blev klogere på det, du søgte. Dette er kun en af mange enheder i vores drone, og vi har derfor lavet en liste til dig over de andre enheder i dronen med tilhørende indlæg.

Om skribenten

Bjoern

Bjørn er den primære certificeret pilot som du højst sandsynligvis vil møde når der skal løses en droneopgave. Udover dette så har han 100% styr på lovgivningen. Hvordan droner kan bruges inden for landbruget, og ikke mindst hvordan man sikre at få de lækre og professionelle luftfotos og dronevideoer i hus. Han skriver om alt under disse tre kategorier i bloggen.

Grafik: Freepik Wikipedia 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *