Droneflyvning om vinteren

Bjoern Drone Guides Efterlad kommentar

7 min læsetid

Droneflyvning om vinteren – Sidder du og kigger ud på frostvejret eller sneen og tænker at årstiden kan skabe nogen unikke og flotte billeder?. Er du tvivl om dronen kan tåle det kolde vejr? Om der er noget specielt du bør være opmærksom på? Vi kender følelsen, og derfor har vi skrevet dette indlæg. Skænk kaffen, sæt dine batterier til opladning og læs her hvad du skal være opmærksom på, for din drone kan godt klare kulden.

Dronen

De første tanker omkring droneflyvning om vinteren er oftest om dronen kan tåle det. Du sidder måske og frygter lidt, at den styrter til jorden, men frygt ikke. Dronen er et elektroniks apparat, og som alt andet elektronik er varme den største udfordring og ikke kulde. Elektronik der er aktivt – (strøm løber igennem), danner nemlig relativt meget varme. Derfor ser vi også køling på de fleste større droner i dag. Du skal derfor ikke frygte at selve dronen ikke kan holde til kulden. Dog bør du altid slå din drone op på nette og læse producentens maks og min temperatur. Vi har slået et par droner op til dig her.

Nogen droner er altså bedre til kulden end andre. Vi anbefaler ikke at du bevæger dig udover disse temperature og hvis du gør, er det på eget ansvar. Vi vil dog gerne indrømme at vi har fløjet vores Mavic i -10°C uden nogen problemer. Hvis du søger på nette vil du også finde en masse forum hvor folk har erfaring med at flyve i endnu lavere temperaturer. Igen vil vi dog understrege at det er på eget ansvar, og vi ikke opfordre til det. Derved ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Et lille tricks kan være at lade dronen “hover” over jorden et minut eller to, inden flyvning for at se om der skulle ske noget, så falder den ikke så langt.

Propellerne fryser

Dronen kan altså klare en del kulde, nogen mere end andre. Hvis du bevæger dig ud i frostvejret eller lige omkring frysepunktet skal du være opmærksom på dine propeller. Det er altid et krav til droneføreren at kontrollere propeller inden flyvning. I frostvejr eller nær frysepunktet kan der dog ske noget med propellerne under flyvningen som du skal være opmærksom på. Det minder lidt om isslag som vi kender fra vejene. Hvis det er diset, tåget, høj luftfugtighed eller ligefrem regn, så kan propellerne blive våde/fugtige. Hvis det fugt fryser til is under flyvningen så er der en god chance for at dine drone styrter ned. Det er rigtigt svært og vurdere hvornår der er chance for det, og når du opdager det, er det som regel for sent. Det bedste måde og sikre sig dette er at holde øje med luftfugtigheden og temperaturen. Hvis luftfugtigheden er høj og temperaturen ligger lige omkring frysepunktet så er der chancer for det.

Batterierne

De fleste kender til at bilen starter dårligere når det er rigtigt koldt, eller at Tesla’en ikke køre så langt på en opladning som den kan om sommeren. Alt dette kan skyldes at batterierne ikke har det helt optimalt når de er kolde. Batterier generelt, er sårbare over for både høje og lave temperature. Ved meget høje temperature bliver de ustabile og kan antænde eller springe. Ved lave temperature bliver de ineffektive og i værste fald ubrugelige. Batterier, det har dronen jo også, og vi skal altid være opmærksom på vores batterier og hvordan de har det.

Vil du se hvad der sker når et Li-po batteri bliver ustabilt så se vores indlæg om Drone batterier her. Batterierne er de mest sårbare når vi snakker droneflyvning om vinteren. Der er forskel på batterier og nogen klare det lidt bedre end andre. Batterierne der bliver brugt til vores droner i dag er primært de så kaldte Li-po batterier (Lithium polymer). Hvordan reagere vores Li-po batteri så i forhold til kulden?

Li-Po batterier ved forskellige temperature

På denne graf kan se hvad der sker når et Li-po batteri på 4.2volt, bliver udsat for forskellige temperature.


Droneflyvning om vinteren li-po afladning

Denne graf er en illustration og er ikke 100% endegyldig da vi måtte laves vores egen, ud fra informationen fra denne batteriproducent. Det viser dog stadig at kolde Li-po batterier har mindre kapacitet end tempererede batterier. Den blå kurve er minus 20grader og der er væsentlig forskel på mAh( miliampere timer) i forhold til den grønne på 25grader. Det vil altså sige at dine batterier løber hurtigere tør for strøm når de er kolde. Denne graf fortæller altså dig, som droneføre, at du skal holde dine batterier varme og ikke udsætte dem for kulde. Ja når du sætter dem i dronen så bliver de jo udsat, men så skal de også bruges og så danner de selv en hvis mængde varme. De kan dog ikke klare at være kolde når du sætter dem i dronen. Der vil du både opleve meget kortere flyvetid, men i værste fald også udfald i din strøm og så kommer dronen altså ned.

Opbevaring af batterierne ved vinterflyvning

Dine batterier kan altså ikke klare at være kolde, men det er jo koldt uden for om vinteren, så hvor opbevare du dem? Tæt på kroppen selvfølgelig, vi mennesker er et omvandrende varmelegeme. Derfor er det nemt og holde batterierne i en god temperatur hvis du har dem tæt på kroppen, dvs i inderlomme og evt i en “Li-po bag”. Hvis du gør begge dele og du har taget vinterjakken på, så er batterierne godt opbevarede. Opbevar altid batterierne ved stuetemperatur når du ikke bruger dem.

Vil du vide mere om dine dronebatterier så læs om dem her. “Dronebatterier

Dig – Dronefører

Hvis du har styr på dronen, batterierne bliver opbevaret varmt og tørt, så er du et skridt tættere på at flyve i den kolde vinter. Nu er det så dig selv du skal til at tænke på. Du har garanteret oplevet at når du flyver med drone så koncentrere du sig så meget om dronen at du glemmer dig selv. Vi dronefører står oftest helt stille og vi glemmer og bevæge os. Derfor er det vigtigt at vi er klædt ordenligt på til dette, så vi kan fokusere på dronen. Skiundertøj er must om vinteren, især når du skal stå stille uden for. Udover det, så et par gode bukser der kan klare lidt vind og vejr, og en tyk vinterjakke, gerne med hætte på. Gode sokker og støvler er også at fortrække når du skal stå stille. Det der er sværest og holde varmt og samtidige funktionelt, er fingrene. Det kan være rigtigt svært at føle hvor meget du trykker eller trækker i joysticket med vanter. Det er dog også svært og undvære vanter fordi du bevæger fingrene så lidt så de bliver hurtigt kolde. Alle der er har prøvet og flyve uden vanter en kold dag ved hvordan det kan føles, og det er forfærdeligt. Den bedste løsning er at købe et par vanter uden fingre i, eller købe nogen billige nogen og klip fingerspidserne af. Vi fortrækker den sidste for så kan du tilpasse det lige efter dit behov, man behøver ikke havde alle fingrene fri.

Droneflyvning om vinteren – listen

Der er altså flere ting du skal være opmærksom på når den står på droneflyvning om vinteren. Vi laver lige en opsummeringslist for ingen kan ikke huske det hele og så er det altid nemmere med en lille list.

  • Hvad siger producenten om din drone og hvad mener du selv er forsvarligt ud fra den data, i forhold til vejret. (husk vind gør det koldere)
  • Test evt dronen ved at “hover” over jorden et minut eller to
  • Kontroller altid propellerne – vær opmærksom på dis eller tåge omkring frysepunktet, da de kan give islag på propellerne og på den måde få dronen til at styrte.
  • Opbevar altid dine batterier så de ikke er kolde når du sætter dem i dronen. Tæt på kroppen og i evt en Li-po saftybag.
  • Husk varmt tøj da vi droneføre oftest står stille og glemmer og bevæge os.
  • Vanter uden fingre i for bedre at have føling med kontrolleren.

Det var de første tanker og hvad vi mener er vigtige i forhold til droneflyvning om vinteren. Der kan komme mere hen af vejen og hvis du sidder og tænker, at du var ude for noget som bør være på listen eller har et spørgsmål – jamen så skriv til os. Vi bliver klogere af at dele erfaringer med hinanden.

Om skribenten

Bjoern

Bjørn er den primære certificeret pilot som du højst sandsynligvis vil møde når der skal løses en droneopgave. Udover dette så har han 100% styr på lovgivningen. Hvordan droner kan bruges inden for landbruget, og ikke mindst hvordan man sikre at få de lækre og professionelle luftfotos og dronevideoer i hus. Han skriver om alt under disse tre kategorier i bloggen.

Grafik: Pexels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *