dronepilotens værktøjer, drone with tools around in circles

Dronepilotens Apps & Værktøjer

Bjoern Drone Guides Efterlad kommentar

8 min læsetid

Drone værktøjer – I dagligdagen som dronepilot er vi alle meget afhængige af vores apps og værktøjer til at udfører vores operationer. Der er virkelig mange muligheder derude på nette og det kan være en jungle og finde de gode. Vi har her samlet mange af dem vi bruger, flere gange om ugen, så forhåbentlig er der nogen du også kan bruge. Hvis din ynglings drone app eller drone værktøj ikke er på listen, så smid en kommentar i bunden så vi kan få det med.

Freemaptool

Freemaptool er en side med flere simple, men meget brugbare værktøjer.  F.eks kan du kan lave radius omkring et punkt, som er meget brugbart når du skal lave din sikkerhedszone.

Freemaptool værktøjer til dronepiloten

Du kan også finde højdemeter(elevationfinder) på et punkt, hvilket vi bruger når vi skal flyve inden for HEMS område. På den måde kender vi vores positions højde over havet, i forhold til HEMS platformen. 

Freemaptool elevation dronepilotens værktøjer

Udover det er der også arealopmåling og afstandsmåler, og du kan på flere af værktøjerne få det som CSV eller KML fil. En af de simple og nemme drone værktøjer der gør præcis det vi har brug for.

UAV forecast

UAV forecast er nok den bedste vejrudsigt når der skal flyves med droner. Vind er en stor faktor når der flyves, og en ting er vindhastigheden på jorden, men hvad er den i 120 meters højde?. Det kan UAV forecast hjælpe med. Her kan du selv sætte parametrene for hvor meget og vind du vil acceptere at flyve i, om det er vind, temperatur, nedbør sandsynlighed, skydække, sigtbarhed endda synlige satellitter. Det hele er tilgængeligt og du bestemmer. Nedenfor kan du se et udsnit at hvordan det ser ud. 

Uav forecast værktøjer

Ja det ligner et excel ark, men informationerne heri er uundværlige når du flyver med drone. Der er også en app tilgængelig og med den gratis version kan du se 1-3dage frem, mens premium giver dig hele ugen. Det er den eneste rigtige vejrudsigt når det omhandler droneflyvning , og det er et uundværligt værktøj i dronepilotens dagligdag.

Droneluftrum

Droneluftrum kender du garanteret og efter de nye droneregler er trådt i kraft har naviar opdateret deres side. Det er stadig det samme link men de kalder den for Naviar UTM. 

Droneluftrum fortæller os hvor vi ikke må flyve med vores droner eller hvor det kræver særlig tilladelse. Der er flere forskellige områder med hver deres afstandskrav og det er vigtigt at du dem og hvad de repræsenteret. Droneluftrum kommer også som app på telefonen, som kan bruge din GPS, så du kan se om du må flyve der hvor du er lige nu. Lovgivningen kræver at du har orienteret dig inden du letter med dronen, og droneluftrum er det eneste rigtige værktøj til dette formål. Efter opdateringen, er droneluftrum blevet væsentligt bedre, og pænere og der kommer flere og flere værktøjer til, så alt i alt et godt tool. Det vi savner mest er dog at kunne bruge appen til planlægning, uden at skulle forholde sig til sin position via GPS. Selvfølgelig er den skabt til at kontrollere kortet inden takeoff, men det kunne være rart hvis vi kunne bruge det som webversionen også.
Er du i tvivl om områderne har vi udspecificeret det hele i indlægget “Hvor må du flyve med din drone”.

Dronelogbogs generator

Når vi har fløjet med vores droner skal vi føre logbog og der er mange delte meninger omkring dette punkt. Nogen bruger kun den data de kan trække ud af DJI eller andet software, andre skriver det selv, og nogen laver en kombi. Til dig der ønsker at lave en logbog over dine flyvninger har vi lavet en simpel dronelogbogs generator, hvor du også kan skrive noter og info om ejer og drone, som mangler lidt i de andre løsninger. 

Logbogsgeneratoren består af 4 steps hvor du indtaster diverse informationer, til sidst indtaster du din mail og så bliver logbogen sendt som PDF til din mailboks. Den fylder ca 40kb, så du kan lave en separat mappe på din mailboks, og gemme dem, uden frygte for at de fylder for meget. Logbogsgenerator er simpel og nem, og vi lavede den fordi det skulle være nemt og lave logbog uden det skulle koste noget. 

Airdata

Airdata er som ordet siger data fra luften. Airdata er nok en af de drone værktøjer der kan levere flest informationer om dine drone og den flyvning/operation du lige har udført. En ting er at du kan se på et kort hvor du har fløjet, men du kan også få alt data fra dronens telemetri. Her snakker vi om GPS koordinater, højde, omdrejninger på motoren, temperatur osv. Der er endda en hel sektion der kun omhandler batterierne, med grafer, unikke batteri ID og vedligehold. Airdata kan også fortælle om sensoren/kameraet på dronen og om hvor godt signalet var mellem dig og dronen under operationen. Ydermere kan du også downloade dataen som CSV fil og bruge den til at vise dataen på video eller billeder. Der er faktisk så meget data at det er sjældent man får brugt det hele, men det er gatewayen til informationer omkring din operation.

Airdata har en gratisversion som fungere rigtigt fint til de fleste brugere og så har den selvfølgelig flere forskellige Premium versioner. De er dog billige i forhold til meget andet dronesoftware, og de levere værdi for alle pengene. Det bedste ved Airdata er dog at det kan kommunikere med alle DJI apps, dronedeploy, pix4d, Litchi  og mange flere. Det betyder at når du har fløjet kan du synkronisere alt din data til airdata og så er alle informationer tilgængelige. Airdata er bestemt et besøg værd for alle dronepiloter, hvis ikke et “must have”.

Timeops – Tiden går

Tid er en faktor i alle opgaver og det kan til tider være svært og holde track på hvor meget tid man har brugt på hver opgave. Timeops har gjort det så nemt. Opret dine kunder og projekter, start og stop så tiden via app, og så kan du altid lave en uddybende beskrivelse senere når du kommer hjem fra opgaven. Når projektet er slut kan du downloade det som PDF og fakturere dine kunder eller som minimum vise dem hvor meget tid du har brugt.  Endnu en fed feature ved Timeops er at den er bygget som integration til Dinero regnskab. Det betyder at du kan sende faktura ud fra dit tidsforbrug – så bliver det altså ikke nemmere.


Vi bruger det meget til at vise vores kunder hvor tidskrævende diverse opgaver egentligt er. Med timeops kan de få det sort på hvidt, hvilket giver dem en bedre forståelse af opgavens omfang. Vi bruger det også indirekte til prissætning af nye opgaver, fordi pris er en kombination af tid, udstyr/afskrivning og færdigheder. Tiden er ofte den der ikke er styr på. Har du ligesom os, så opret dig på Timeops helt gratis og få endnu et godt værktøj i kassen. 

Suncalc – solens placering

Suncalc er en af de nyeste drone værktøjer vi er kommet forbi, men faktisk et ældre, som nok bliver brugt til andet end droneflyvning. Suncalc kan fortælle dig præcis hvor solens placering vil være på himlen, på et bestemt tidspunkt af dagen, uanset dato. Det er simpelt, men hvad skal du bruge det til, tænker du måske? Solens placering kan have afgørende betydning for om din video/billede bliver noget værd. Når vi skal ud og optage så ønsker vi helst solen bag dronen, så vi har lys på det vi skal optage, medmindre det er solen der er fokus. Det er desværre bare ikke altid det er muligt, vi kan være begrænset af hvor vi må flyve. Derfor kan vi risikere at vi kigger lige i retningen af solen og derfor er det rart og vide hvor den er. Her i vintertiden kommer solen f.eks aldrig helt op, og derfor er det godt og kende solens placering. Hvis det er solen du vil skyde billeder af, f.eks solnedgang så viser Suncalc også hvornår lyst forsvinder fra overfladen, så du kan ramme det hele rigtige tidspunkt. 

Ydermer har de også lavet en til månen Mooncalc som fungere på samme måde. Alle fotografer i et studie ved præcis hvordan de ønsker deres lysopsætning for at skyde det helt rigtige billede, en dronepilots lysopsætning er solen.

Flightradar24

Flightradar24 er en af de geniale drone værktøjer der helt simpelt gør det muligt at følge med i flytrafikken. Du kan se hvor flyene er lige nu, hvilket fly det er og hvor det er på vej hen og kommer fra. Det kan give informationer og lufthavne og historisk data også, altså hvor har flyene fløjet.


Det virker lidt som et tool til flypiloten, men det giver også gode informationer til os droneplitoer. Flight radar24 Appén er nemlig genial, for her kan du overvåge et specifikt luftrum eller sætte alarm på specifikke fly. Du tænker måske at du aldrig flyver i samme højder som flytrafikken og det også rigtigt, medmindre du flyver specifik eller i lufthavnen. Dog er der faktisk en anden flyvende enhed, der er hævet over reglerne for højder og afstande til jorden og det er lægehelikopteren. 1.5 tons helikopter med 240km/t, som du skal vige for med din drone. Alene den grund er nok til at havde installere flightradar 24 på telefonen og så opsætte alarm på lægehelikopterne.  Ydermere så er det en god ting at kunne forstå lufttrafikken og luftrum da de nye droneregler er bygget lidt op efter flyreglerne.

Opsummering

Det var nogle af de drone værktøjer vi bruger meget i vores dagligdag som droneoperatør, men der kommer garanteret flere til. Har du nogle værktøjer du bruger, men som vi mangler på listen? Smid en besked i kommentarfeltet, vi kan ligeså godt hjælpe hinanden. Der kommer også et indlæg om større software senere hen, som vi nok skal linke til her.

Om skribenten

Bjoern

Bjørn er den primære certificeret pilot som du højst sandsynligvis vil møde når der skal løses en droneopgave. Udover dette så har han 100% styr på lovgivningen. Hvordan droner kan bruges inden for landbruget, og ikke mindst hvordan man sikre at få de lækre og professionelle luftfotos og dronevideoer i hus. Han skriver om alt under disse tre kategorier i bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *