Er der droneregler til vands? Ja selvfølgelig er der det. Der er regler og lovgivning der skal overholdes alle steder når du flyver med drone. De gamle droneregler var der ret klare linjer for droner på vand, de nye droneregler er først lige trådt i kraft. Vi kan derfor kan ikke garanteret at alt der står i dette indlæg er gældende, men vi vender tilbage.
Et af stederne er vandet, hvor dronerne endnu engang bidrager med et unik perspektiv. Her på GoDrone går vi ind for at hjælpe hinanden og med dette blogindlæg bliver du forhåbentlig klogere på hvilke droneregler til vands der er gældende, og hvad du skal huske når du står derude.
Fartøjer & Offshore installationer
Når vi flyver skal vi huske en ting: Vi er aldrig alene, og det samme gælder over vand. Der findes mange objekter på vandet som vi skal være opmærksomme på. De fleste objekter på vandet er bemandede, mens vores droner er ubemandede. Det vil i grove træk sig at vi skal vige og holde afstand for alle andre vi møder derude. Men hvor meget afstand skal vi så holde?
Bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr 1257 paragraf 13 stk 11 foreskriver at alle bemandede skibe kræver en afstand på 50 meter, medmindre andet er aftalt med fartøjschefen. Altså hvis vi har en aftale kan vi flyve tættere på, ellers er det 50 meter fra skibe og andre bemandede fartøjer. Men hvad så hvis skibet lægger til kaj? Er det så samme regler? Nej, hvis et skib lægger til kaj, bliver det klassificeret som en bygning og dermed gælder regler for flyvning omkring bygninger.
Hvis du har tænkt dig at flyve i nærheden af et skib der ligger til kaj, så vil jeg opfordre dig til at gå ind spørge alligevel, eller som minimum gøre opmærksom på din tilstedeværelse og hvad dit formål er.
Husk at politiet, militæret og kongehuset også har skibe, og det står ikke sort på hvidt i lovgivningen at vi skal holde ekstra afstand, men hold nu de 150 meters afstand, som på land, medmindre du har tilladelse. De lægger ikke fingre imellem når det kommer til sikkerheden, du kan miste din drone og i værste fald også blive retsforfulgt. Vi ville gøre det samme med udenlandske skibe. Afstand til boreplatform og andre offshore installationer er også 50 meter medmindre andet er aftalt med ejer eller ansvarshaveren.
Specialområder på vandet
Udover diverse fartøjer og off-shore installationer er der endnu en ting vi altid skal skal være opmærksomme på. Vi skal huske at kontrollere vores kort, for særlige områder. Læs mere om de særlige områder og NOTAM.

Billedet er fra droneluftrum.dk over Vesterhavet ved Oksbøl
Da Danmark er omgivet af vand er der altid chance for at der ligger specialområder ved eller i vandet. Dem vi ser oftest er naturområder, og restriktionsområder.
Naturområderne må man kun flyve i hvis der forkommer nødvendige opgaver i området, så som inspektion, og det kræver en tilladelse. Restriktionsområderne kan være lidt mere tricky, for vi må faktisk godt flyve der. Restriktionsområder kommer i 3 forskellige versioner, som vist på kortet. (1) Rød, er aktivt nu. (2) Gul, bliver aktivt i løbet af i dag. (3) ikke aktivt og bliver det heller ikke i dag. Restriktionsområder er primært militærets område, men vi må gerne flyve der når området ikke er aktivt. Bør vi flyve der? Efter vores mening nej. Hvis du absolut skal flyve der, og der ingen andre muligheder ligger, så ville jeg kontakte den nærliggende militærinstallation. Opsumering af Droneregler til vands
Opsumering af Droneregler til vands
- Afstand til Skibe, offshore installationer og andre bemandede fartøjer: 50 meter.
- Et skib der ligger til kaj bliver klassificeret som en bygning.
- Områder på vandet: Primært restriktionsområder og naturområder.
- Kontroller altid kortet, hold hellere god afstand, tag dialogen i stedet for at satse, vær professionel.
Afsluttende
Det var lidt om regler til vands. Der er mange regler derude og de er vigtige og huske på for din egen men også andres. Vi har nedenfor samlet par link til andre regler der kunne være vigtige for dig.
- Droneregler for privatpersoner
- Droneregler i byen
- Hvor højt må du flyve med din drone
- Hvor langt må du flyve med din drone
- Tips til gode optagelser og flyvning
- Hvad er en drone – forskellige UAV
Tak fordi du læste med og som altid skrive til os hvis du sidder med et spørgsmål du ikke har fået svar på.
Grafik: Freepik