Drone kompas kalibrering

Kalibrere Dit Drone Kompas

Bjoern Drone Guides, Drone Teknik Efterlad kommentar

9 min læsetid

Skal du kalibrere dit drone kompas, så har vi her lavet en guide til dig med de ting du skal vide. Kompasset i din drone er meget følsomt over for metal, magnetisme og transport over længere afstande. Dette indlæg er en “step by step” guide til kalibrering af kompasset i din drone.. Inden vi når til kalibreringen er der noget viden, som er vigtigt for dig som dronefører, nemlig hvad har forstyrret dit drone kompas.

Hvad er grunden

Du skal med jævne mellemrum kalibrere kompasset i din drone, fordi en længere periode uden kalibrering kan gøre kompasset blive mindre og mindre præcist. Det er dog sjældent, at det er tid der er skyld i krævet kalibrering. Det er oftest os droneførere, der har været uopmærksomme med håndteringen af dronen. Det er vigtigt, at du ved, hvorfor du skal kalibrere kompasset i din drone. Hvis du ved hvorfor, så har du en forståelse for, hvornår kompasset kunne have godt af en kalibrering.

Eksempel: Hvis du kører fra København til Hanstholm (Nordjylland) med din drone i bilen, så har du flyttet dronen over 300km. Afstande over 300km er nok til, at der er en forskel på jordens magnetfelt, som kompasset tager udgangspunkt i. Du vil derfor være nødsaget til at kalibrere dit kompas inden flyvningen i Hanstholm.

Ekstra: DJI anbefaler faktisk, at du skal kalibrere dit kompas, hvis du er mere end 10km væk fra sidste flyveposition. Vi mener dog, at du kun bør gøre det, hvis dronen selv beder om det, eller hvis du bevæger dig over større afstande. Beslutningen er selvfølgelig op til dig selv at tage alt efter dine præferencer.

Hvad kan forstyrre dit kompas

Afstand kan altså være en af grundene til at dit kompas skal kalibreres. Det er vigtigt at være klar over hvilke ting, der kan forstyrre kompasset i din drone, så du er mere forberedt, når du selv står i situationen. På den måde slipper du for, at din drone laver uventede styrt eller lander i Vesterhavet. Som nævnt før er transport af dronen over længere afstande en af grundene til, at du skal kalibrere kompasset i din drone.

Kompas fejl med spørgsmålstegn i stedet for nord og syd

Her har vi lavet en lille liste over de mulige grunde til at kalibrering kunne være nødvendigt:

  • Dronen har været tæt på metal (f.eks biltag eller bordben.)
  • Den har fået et slag af at vælte, eller faldet ned
  • Været tæt på magnetisme
  • Været tæt på andet elektronik (f.eks computer, telefon eller router)
  • Fløjet tæt på højspændningsledninger, elmaster eller antenner
  • Transporterede dronen over længer afstande

Der er altså mange ting du skal være opmærksom på for ikke at forstyrre dit kompas, og det er ikke altid nemt og undgå, men hvis du ved hvad, der kan forårsage forstyrrelsen, så er det nemmere at fejlfinde nemmere og dermed være mere forberedt.

Forberedelse til kalibrering

Hvordan skal du så lave denne kalibrering af dronens kompas? Det gennemgår vi skridt for skridt i dette afsnit.
Vi starter med det vigtigste; nemlig forberedelserne inden selve kalibreringen

Fuldt opladt

Inden du skal kalibrere dit drone kompas, er det vigtigt, at du har fuld strøm på alle enhederne. Du kan garanteret gøre det med 50%, men hvis du er uheldig, at kalibreringen fejler flere gange eller uforudsete hændelser opstår undervejs, så bør strøm ikke være en begrænsning. Derfor lyder rådet herfra på, at man bare skal lade batteriet helt op for at være på den helt sikre side.
Sørg derfor for at alle tre enheder har fuld strøm på; dronen, kontrolleren/joysticket, og din telefon eller ipad, hvis du bruger sådan en.

Tag dronen udenfor

Tag din drone og gå udenfor, når du skal kalibrere. Hvorfor så det? Der er flere faktorer der spiller ind. Først og fremmest vil din dronehave svært ved at finde gps signal indenfor, og derfor vil den stå og veksle mellem attimode og gps mode. Det har du ikke brug for når den kalibrere, da det kan være forstyrrende for processen både for dig og dronen. En anden ting er, at der som regel er mange elektriske komponenter indenfor, som udsender signaler, som f.eks wifi. Det kan også forstyrre kompasset og dronen ved kalibrering, hvilket resulterer i et dårligt resultat eller bare fejl. Derfor bør man altså bare gå udenfor, så du hurtigst og nemmest opnår de bedste resultater, når du skal kalibrere dit drone kompas.

Væk med Forstyrrende elementer

Ved at gå udenfor er du kommet væk fra størstedelen af de forstyrrende elementer. Der er dog stadig nogle tilbage forstyrrende elementer tilbage, du skal være opmærksom på. En af dem er dig; eller rettere sagt det du har på. Ur, armbånd, og generelt smykker kan have en forstyrrende effekt, da der næsten altid findes et form for metal i dem, og nogen er endda magnetiske. Derfor bør du lægge du dem af indenfor eller væk fra dronen inden kalibrering. Din telefon er også en stor synder, og derfor bør den heller ikke være i nærheden. Hvis du bruger den som skærm så sørg for at kontrolleren og telefonen ligger på et bord eller lignende, så du ikke står med den i hånden under kalibrering.

At Kalibrere Dit Drone Kompas

Nu har du fået styr på det allervigtigste ved kalibreringen af dit drone kompas, nemlig forberedelserne. Disse forberedelser gælder for alle droner uanset mærke inden kalibrering af kompasset. Nu går vi så over til selve kalibreringen, og her bliver det lidt DJI præget, da de er de mest brugte drone, og dem vi har flest af.

DJIGO4 app

Hvis der er fejl på dit kompas, og den gerne vil have, at du kalibrerer, vil det være vist  ligesom på statuslinjen som billedet nedenfor. Det kan dog variere lidt fra drone til drone, men du er ikke i tvivl med den røde skrift. Ordet abnormal kan også forekomme.

Kalibrer dit drone kompas DJIGO4 app error

Her kan du trykke på “calibrate” som er engelsk for kalibrering, og dette tager dig direkte til kalibrering af kompasset. Dette er den nemmeste måde, men du kan også gå den anden vej igennem indstillinger ved at trykke i øverst højre hjørne på de 3 vandrette prikker. Derefter tryk på “advanced settings” i bunden som vist på billedet nedenfor.

kalibrer dit drone kompas DJIGO4, advance settings

Derefter trykker du på sensors som vist neden for.

Kalibrer dit drone kompas, sensor settings

Derefter kommer du ind i menuén sensore og den starter altid med IMU, her skal du trykke oppe i toppen hvor der står “compass” for at komme til kompas menu.

Kalibrer drone kompas, sensore menu, DJIGO4 app

Nu er du det rigtige sted. Det er en lang vej i forhold til man bare kan trykke på “calibrate” ude på statuslinjen som vist på første billede. Det har dog sin fordel at du kommer herind, for her kan du få status på kompasset eller kompasserne, hvis du har flere, som det vises nedenfor.

kalibrer drone kompas, DJIGO, kompas settings

I den røde firkant kan du se, at der er meget interference ved “søjlerne” er røde og tallene er høje. Det betyder at kompasserne trænger til kalibrering. Herinde kan du altså få en status over dit kompas og altid vide om det er den, den er gal med.

Kalibreringen

Nu skulle du gerne stå udenfor og have gjort alle forberedelserne, og dermed være klar til at kalibrere dit kompas. Husk og at lægge kontrolleren og telefonen/ipad fra dig, men så du stadig kan følge med på skærmen. Tryk nu “calibrate compass” for at starte kalibreringen af dit drone kompas. Når du trykker kommer dette billede frem:

kalibrer drone kompas, DJIGO mavic vandret

Nu tager du så dronen i strakt arm 90 grader ud fra kroppen, og så går du hele vejen rundt om dronen, så dronen er center aksen for rotationen og ikke dig. Mange drejer rundt med dronen i hånden, men vi mener, at man får bedre resultater af at gå rundt om dronen i stedet.

Simpel illustration, dronen i hånden strakt arm mod midten og så gå hele vejen rundt om dronen. Når du så har gået en omgang, beder den dig om at vende dronen f.eks som på billedet nedenfor. Det gør du, og så går du en runde mere.

kalibrer drone kompas, DJIGO mavic lodret

Nu skulle kalibreringen af dit drone kompas gerne være en succes. Hvis billedet nedenfor dukker op, så er det ikke lykkedes, og du skal prøve igen.

kalibrer dit drone kompas, kalibrering mislykkes

Det billede dukker primært op, når du ikke har gjort dig de forberedelser, som vi skrev tidligere. Husk at det kan være noget så simpelt som et armbåndsur, der ødelægger din kalibrering. Hvis det derimod lykkes, kan du gå ind under dit kompas og så skulle det gerne se sådan her ud eller bedre.

Når alt er grønt er alting godt, det er da dejligt nemt og forholde sig til.
Nu er dit drone kompas kalibreret og du skulle nu kunne flyve igen, uden problemer.

Opsummering

Det vigtigste, når du skal kalibrere dit drone kompas er som sagt at forberede dig og tage dine forholdsregler. Vi har lavet en lille liste over hvert trin, så du lige kan få overblikket.

  • Forberedelse
    • Fuldt opladet batteri
    • Det skal forgå uden for
    • Fjern forstyrrende elementer
  • Kalibreringen
    • Kontroller under menuén kompas status på kompasset
    • Kalibrer ved at gå rundt om dronen
    • Vend derefter dronen
    • Gå en runde mere
    • Hvis mislykkes, fejlfind og prøv igen

Vi håber, at du fik kalibreret dit drone kompas, og at du igen er på vingerne. Hvis du har spørgsmål eller lignende, så tøv ikke med at kontakt os på mailen eller skriv en kommentar neden for.

Om skribenten

Bjoern

Bjørn er den primære certificeret pilot som du højst sandsynligvis vil møde når der skal løses en droneopgave. Udover dette så har han 100% styr på lovgivningen. Hvordan droner kan bruges inden for landbruget, og ikke mindst hvordan man sikre at få de lækre og professionelle luftfotos og dronevideoer i hus. Han skriver om alt under disse tre kategorier i bloggen.

Grafik: Freepik,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *