HEMS, afstandskrav, droneregler

HEMS & Flyvning med Droner

Bjoern Drone Guides, Droneregler & Lovgivning 10 Comments

5 min læsetid

En Hems er i daglig tale oftest en afsats eller en ekstra lille etage op under loftet, men i drone verdenen er det lidt noget andet. I dette mini indlæg kigger vi nærmere på, hvad en hems er, og hvilke afstandskrav der er, og hvordan lovgivningen er.

Hvad er en HEMS

HEMS står for “Helicopter Emergency Medical Services” og er en betegnelse for vores lægehelikoptere. Du har garanteret set den flere gange; den store gule helikopter der tilnærmelsesvis ligner en ambulance med rotorer på taget. HEMS er en beskrivelse af lægehelikoptere og deres service. HEMS bliver dog også brugt til at beskrive den platform eller område, hvor helikopteren skal lande på ved hospitalerne.

lægehelikopter,hospital

Platformen er altid markeret med et H, men det står dog ikke for HEMS. H’et står for helipad, og er en generel betegnelse for landingsplads til helikoptere. Når vi snakker om HEMS er der udelukkende tale om lægehelikopteren og den platform på hospitalerne, hvor de skal lande. Vi vil dog i dette indlæg og også referer til det som helipad.

Antal

Hvor mange HEMS (helipads) er der til vores elskede lægehelikopter i Danmark? Selvom om der er meget snak om sygehussammenlægning, og supersygehuse, så er der alligevel en del HEMS på NAVIAIR´s kort.

  • Sjælland
    • Rigshospitalet (EKRH)
    • Roskilde Hospital (EKRC)
    • Slagelse Hospital (EKSE)
  • Fyn
    • Odense Hospital (EKOH)
  • Jylland
    • Kolding (EKKH)
    • Esbjerg (EKEH)
    • Aarhus Hjertecenter (EKSH)
    • Aarhus Traumecenter (EKTR)
    • Holsterbro (EKHH)
    • Skive (EKSK)
    • Thisted (EKTH)
    • Aalborg (EKAL)
    • Hjoerring (EKH)
  • Bornholm
    • Bornholm HEMS (EKRB)

Hele 14 stk HEMS fordelt på lille Danmark, det er alligevel en fin dækning når man sammenligner det med landets størrelse. Her er samtlige Helipads højder.

NavnICAOAMSLFt
Aalborg HEMSEKAL1,86
Esbjerg HEMS EKEH46,2151
Holstebro HEMSEKHH23,577
Hjoerring HEMSEKHJ31,4103
Kolding HEMSEKKH14,046
Odense HEMSEKOH14,347
Bornholm HEMSEKRB18,962
Roskilde HEMSEKRC50,9167
Rigshospitalet HEMSEKRH79,9262
Slagelse HEMSEKSE61,9203
Aarhus Heartcenter HEMSEKSH75,0246
Skive HEMSEKSK9,130
Thisted HEMSEKTH8,829
Aarhus Traumeecenter HEMSEKTR94,0308

Udover HEMS er der også baser, hvor lægehelikopterne hører til når de ikke flyver, dem tager vi lige med også.

Antal Baser & Lægehelikoptere

I Danmark er der fire velplaceret baser til lægehelikoptere, med hver deres egen helikopter tilknyttet.

  • Skive
  • Billund
  • Ringsted
  • Aalborg
HEMS,beliggenhed

Det er overblikket af lægehelikoptere og deres evt færden i Danmark d.d.

  • 4 Baser
  • 4 Helikoptere
  • 12 stk Helipads fordelt på 12 hospitaler

Det er da data, der er til at forholde sig til. Nu skal vi så kigge på, hvilken betydning det har for dig, hvis du er indehaver af en drone og skal flyve i nærheden af en helipad beregnet til lægehelikopter.

Droner & HEMS

Reglerne omkring droneflyvning i nærheden af en HEMS er meget lig reglerne omkring lufthavne. Det er stort set kun afstanden der er anderledes. Husk at flyvning nær lufthavne og helipads kræver dronebevis, ellers skal afstanden være større. I bydronebekendtgørelsen BEK nr 1256 §15 stk 9 står der følgende:

§ 6 Flyvning med droner må ikke finde sted nærmere end 2 km horisontal afstand fra en lægehelikopterflyveplads (HEMS), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis fjernpiloten er indehaver af et kompetencecertifikat, må flyvning med droner finde sted indtil 1 km horisontal afstand fra en lægehelikopterflyveplads (HEMS). Foregår flyvningen 1 – 2 km horisontal afstand fra en lægehelikopterflyveplads, må flyvehøjden ikke være højere end 50 meter over lægehelikopterflyvepladsens banehøjde.


Grundlæggende står der at vi skal holde 2km afstand fra platformen, og hvis vi flyver inden for 1-2km, så må vi ikke flyve højere end 50 meter over HEMS-placeringen.

Flyvning & Afstandskrav

Vi har lavet en lille illustration til at gøre det nemmere at forholde sig til. Helikopteren står på sin Helipad på taget af hospitalet, ligesom på for eksempel rigshospitalet.

Den første grønne firkant er inden for 1 km og her må du efter de nye regler ikke flyve mere. Den næste grønne firkant er så mellem 1-2 km, hvor du maks må flyve platformens højde + 50 meter, der i dette tilfælde giver 62 meter. Efter 2 km må du så flyve op til 120 meter, forudsat at du er inden for byområde.

HEMS på jorden

Hvis en helipad er placeret på jorden, så er afstanden minimum 1 km, og maks flyvehøjde mellem 1-2 km er 50 meter over helipads højde. Det er til at forholde sig til, men er helipads højde det samme som jordoverfladen? Hvad nu hvis der er meget terræn, og du står på en bakke, som billedet nedenfor? Hvis dette er tilfældet, kan du ikke tage udgangspunkt i højden over jorden, men der skal du bruge højde over havets overflade også kaldet AMSL (Above Mean Sea level)

Hvis det er helt rigtigt, så bør du altid bruge AMSL for at have et nulpunkt, og så er du også helt sikker i din sag, og det altid dit ansvar.

HEMS, afstandskrav og flyvehøjder

Hvis du flyver med en afstand mellem 1-2 km, så er flyvehøjden maks 50 meter over helipad platformen. På billedet opholder personen der flyver med drone sig højere oppe end helipaden, og den højde skal trækkes fra de 50 meter. Derfor er regnestykket som på billedet: maks flyvehøjde minus din position AMSL plus HEMS AMSL.

  • Maks flyvehøjde over HEMS afstand 1-2km = 50meter
  • Din positions højde = 15meter AMSL
  • HEMS højde = 3meter AMSL

Således kommer regnestykket til at se ud: 50 – 15 + 3 = 38mDet er lidt omstændigt, men heldigvis er Danmark et meget fladt land,så inden for 1 km er det begrænset, hvor meget terrænforskel der er. Hvis der skulle ske noget er det stadig dit ansvar, og derfor bør du altid sikre dig ved at bruge denne udregning ud fra AMSL.

Højde Data

Det er forholdsvis nemt at kende din egen position over havets overflade. Der er flere og flere ure der kan måle det for dig, og ellers er der et online værktøj til det her på Freemaptools. Højde data på HEMS finder i vores tabel højere oppe på siden, hvor hver Helipads højde AMSL er angivet.

Opsummering

Det var alt vi kunne finde frem om HEMS og droner, vi håber at informationerne har hjulpet dig godt på vej. Det kan være en udfordring at flyve i nærheden af lufttrafik, så tag din forholdsregler, og fokuser på sikkerheden. Her er et par links om flere droneregler der måske kunne havde din interesse.

Om skribenten

Bjoern

Bjørn er den primære certificeret pilot som du højst sandsynligvis vil møde når der skal løses en droneopgave. Udover dette så har han 100% styr på lovgivningen. Hvordan droner kan bruges inden for landbruget, og ikke mindst hvordan man sikre at få de lækre og professionelle luftfotos og dronevideoer i hus. Han skriver om alt under disse tre kategorier i bloggen.

Grafik: Freepik

Comments 10

    1. Post
      Author
  1. God og illustrativ beskrivelse.
    Jeg er dog i tvivl om man skal søge trafikstyrelsens tilladelse, for at flyve 1-2 km fra HEMSen, når man holder sig under de 50m over HEMS platformen?
    Mvh
    Jakob

    1. Post
      Author

      Hej Jakob
      Så længe du har dronebeviset og politiorienteringen i orden, da det ofte er i byen, så må du gerne flyve i en afstand af 1km fra hems forudsat at du holder dig under de 50meter.Dette kan gøres uden særlig tilladelse fra trafikstyrelsen.
      Mvh Bjørn

      1. Hej Bjørn.
        Mange tak for hurtigt svar.
        Og et godt svar 🙂
        Dette gør det hele mere fleksibelt, ift. at afvente svar
        fra trafikstyrelsen.
        Mvh.
        Jakob

        1. Post
          Author
  2. Hej Bjørn
    Jeg kan se, at der er kommet en HEMS zone i Esbjerg, som desværre ikke er med i din oversigt. Ved du, hvor jeg kan finde oplysninger om platformens højde?

    1. Post
      Author
      1. Hej Bjørn.
        Jamen selv tak. Jeg synes at jeg søgte efter bedste kundskaber, men jeg kunne ikke finde noget. Så tak for enormt hurtigt svar!
        Venligst Jeppe

        1. Post
          Author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *