Dette indlæg er en lille fortælling om hvordan vi på 4 uger byggede en stor drone, ødelagde den, og alligevel opgraderet mit dronebevis. Godrone blev kontaktede d.29 marts af en stor erhversdrivende der muligvis havde op til flere større drone opgaver på hånden. Opgaverne omhandlede at overflyve flere områder i Danmark med en speciel sensor på en speciel stor drone på 25kg, muligvis også om natten. Den første opgave kunne træffe at være en måned efter, altså sidst i april. Der var mulighed for fast arbejde og god indtjening. En sådan mulighed hænger ikke på træerne i denne branche. Derfor sagde vi selvfølgelig ja til opgaverne, velvidende at jeg ikke havde kategorie 2 dronebevis eller natbevis.
Tidshorisont
Tid er altid en faktor i denne verden, og her var den meget begrænset. Vi skulle både skaffe en stor drone og finde et sted hvor jeg kunne opgradere mit dronebevis. Yderemere skulle jeg også nå og havde flyveerfaringen nok med en kategori 2 drone for at måtte gå op til prøven. Alt dette skulle ske inden for fire uger.

Bestilling af prøve
At opgradere sit dronebevis er ikke den største udfordring. Der er efterhånden mange der tilbyder det. Det er dog ikke muligt bare og ringe og få en tid i næste uge. Når du opgradere, består prøven nemlig i en praktisk prøveflyvning. Den praktisk del kræver at dem du tager prøven hos har fået en tilladelse hos TBBS. Det betyder at de gerne vil samle folk sammen før de afholder en prøve, for at mindske papirarbejde, sensors tid, og deres egen selvfølgelig. Jeg skulle både havde opgraderet til natbevis og til kategori 2, det var letter sagt end gjort. Efter at havde ringet rundt til samtlige udstedere var jeg heldig at MyDroneAcademy havde en prøvetid den 23april og ellers var der først tid sidst i maj. Jeg blev skrevet op til prøven og nu var tiden mere begrænset, da der kun var 3 uger til at finde en stor drone og træne med den.
Stor Drone – byg eller køb
Vi var igennem flere forskellige muligheder hvad angår og finde en stor drone. Den bedste mulighed var at finde en brugt drone der kunne flyve her og nu. Da vi ikke skulle bruge den til selve opgaven, ville det være dumt og bruge for mange penge på en ny. Brugte droner er svære og prissætte og der er ret få af de store droner til salg til en fornuftig pris. Vi ledte og ledte og fandt kun en enkel i jylland hvor vi syntes at prisen var for høj. Alternativet var at tage vores DJI S1000 rack uden flight controller og remotecontroller og byg den flyveklar. Tiden gik, og en beslutning skulle tages, den billigste løsning var nok at bygge vores s1000 drone op.

Drone dele
Hvad skulle der så til for at få S1000 i luften. Det er en gammel dronemodel som ikke bliver produceret mere. Derfor gik der meget tid med at finde frem til de billigste komponenter, men samtidige også dem med nemmest opsætning. S1000 er en DJI drone, så for at sikre at det hele passede sammen så sigtede vi efter DJI komponenter.
Indkøbslist til en stor drone
- Flight-controller N3 – billig
- Remote-controller – Lightbridge 2 – Bestemt ikke billig.
- Batterier 2 stk, 8000mAp, gerne 10.000mAp 6s
- Lader
- Diverse ledninger og stik
Flight controllere og remote controllere var vi heldige med, droner.dk havde 1 på lager af hver. DJI bevæger sig væk fra at sælge løse dronekomponenter og derfor er der ikke mange på lager rundt omkring. Batterierne var straks værre. De store lipo batterier udgøre en større sikkerhedsrisiko og derfor er der ikke mange der har dem på lager i Danmark. Heldigvis efter at havde “trawlede” nettet, så fandt vi nogen på den blå avis og til sydsjælland vi måtte. Lader, stik og ledninger kan man købe alle steder på nettet, men tid var en faktor. Derfor kørte vi en tur til holte hobby og fandt de sidste ting på listen. Der blev købt dele for 13000kr og selve den store drone, uden noget, havde en værdi på 10.000kr da vi købte den i tidernes morgen.
Byg og samle
Vi var nu midt i anden uge i april og der var ca 12 dage til prøven skulle aflægges. Ja det tager sin tid og finde den rigtige løsning og derefter finde alle de rigtige komponenter. Det nemt hvis du ved hvad du skal gå efter, men når det er første gang, så tager alting længere tid. Nu var alle komponenter fundet og den store drone skulle samles og kalibreres. Her tænkte vi at det bare var plug and play, men snydt igen. Remotecontrolleren og flight controlleren kunne godt kommunikere, men det er lettere sagt end gjort at forbinde dem uden en kamerastyringensenheden. Vi skal nok lave et helt indlæg om at hvordan vi gjorde det. Der var også en del lodning da der skal loddes stik der passer til batterierne og tilpasse ledninger. EC5 stik er bestemt ikke vores fortrukne stik at lodde. Nå, men efter flere dages frustrationer fik vi endelig det hele til at kommunikere og så gik der endnu et par dage med opsætning og kalibrering igennem DJI software.

Testflyvningen
Endelig var alt klar og den 16april, 7 dage før prøven var dronen klar til at lette. Vi havde kontrollerede alle indstillinger og med sved på panden og høj puls var vi nu klar til at lette. Det første der sker, ligesom med alle andre droner, er at man starter den op og roterne begynder og dreje rundt.
Ready, Set Go!
Dronen slog en kolbøtte som i videoen her, og brækkede to holdere til armene og slukkede. DOH!! Det ikke vores drone der er i video, det bare en vi har fundet på nettet. Vi har desværre ingen optagelser af vores styrt.
Fejlen
Jeg vil indrømme i denne situation var jeg lettere rødglødende og frustrerede, men den indstilling hjælper ingen steder og tiden var imod os. Der var 7 dage til prøven skulle stå og to af armene på dronen kunne ikke holde sig selv oppe. Hvad gør man så, man evaluerer og finder en løsning. Først og fremmest skulle vi finde fejlen på hvorfor den opførte sig sådan. Da vi tilsluttede den til computeren, fandt vi ud af at den ikke havde gemt de sidste indstillingerne. Dronen vidste ikke hvilken vej IMU vendte, så den vidste ikke hvad der var op og ned eller frem og tilbage, hvilket resulterede i kolbøtten. OBS! Vi fandt ud af at MAC versionen af DJI software havde en fejl og fejlen var at den ikke altid gemte de indstillinger der var lavet.
Løsningen
Yes vi fandt fejlen! Bare lidt sent for dronen var allerede gået i stykker. Vi kontrollerede hvor der kunne købes nye holdere til armene på s1000, og det kan ikke lade sig gøre. Den del der knækkede ses på billedet neden for er normalt ikke den der skal knække ved sådan et uheld. Det er holderne oven på dronen, vi var bare uheldige.

Det eneste vi kunne finde der kunne købes var hele armen til dronen og den koster 1200kr pr styk, og de lå kun på fjernlager. 7 dage var der til prøven og én dag til påske, med fem helligdage. Det var umuligt og skaffe de fornødne reservedele i tide. Vi gav dog ikke så let op, tænke tænke tænke. Selve armene var ikke beskadiget, det var kun holderne. Gad vide om det var muligt at printe nogle nye holder med 3d printeren? Vi var heldige og fandt nogen tegninger på “Thingiverse” lige til at printe. Thingiverse er en 3dprinter portal hvor alle kan dele deres filer. Printeren blev sat igang.
Sådan! Efter et par dage med 3d printeren og reparation af dronen blev den hel igen.
Flyvningen og træning
Nu havde jeg resten af påsken til at træne i med den store drone. Heldigvis var vejret med os og i tre dage, lørdag, søndag og mandag, fløj jeg uafbrudt mellem ladninger på batterierne. Testede alle de ting som dronen skulle kunne til prøven og den klarede det til UG. Til prøven skal dronen flyve i det der hedder attimode og det vil sige jeg også trænede i attimode. Når dronen er i attimode stabilisere den ikke sig selv, og den står ikke stille i luften. Det stiller større krav til dig som dronepilot, det er en anden måde og flyve på og en svære måde. En ting er at flyve i attimode, en anden ting er at gøre det med en stor drone, lige efter den har været gået i stykker, men det gik.
Ja der var lidt nervøsitet og spore, og derfor gik der et par flyvninger med landingsstellet nede. Det havde nok ikke ændrede så meget hvis den styrtede, men det var beroligende på en eller anden måde husker jeg.
Prøven
Dagen kom og bilen blev læsset og mod københavn det gik. Prøven blev afholdt på Amagerfællede om aftenen. Vi var ikke mange til prøven, tre styks så vidt jeg husker, men det var hyggeligt og der var god stemning. Vi kom op enkeltvis og jeg var sidst. Først var der lidt teori og forklaring, og så stillede sensor spørgsmål. Derefter skulle der laves forskellige øvelser med dronen, selvfølgelig i attimode som hele prøven forgik i. Da jeg skulle slukke for fjernbetjeningen og den selv skulle RTH(Return to home) var jeg lidt nervøs. Jeg havde testede det hjemmefra, men man er vel altid lidt nervøs. Jeg var dog mest nervøs da vi skulle simulere at den ene motor stod af. Det der sker når den ene motor står af, er at dronen begynder at roterer om sin egen vertikale akse. En stor drone er middelstalt lidt uhyggelig når den roterer om sin egen akse på den måde, ligesom på videoen nede for.
Det gik dog uden problemer og jeg bestod prøven. Jeg kunne nu køre hjem med et smil på læbe, lettede og forundrede over at det hele lykkes på så kort tid, selv med et uheld indblandet.
Opgaven
Sikke en omgang for at få opgraderet sit dronebevis på under en måned, men det lykkedes. I al den tid det tog, skrev vi løbende med ham der havde opgaverne og den specielle drone. Vi fortalte ham aldrig at vi var gået igennem ild og vand for at få kategori 2 og natbeviset på så kort tid. Det havde heller intet med ham og gøre, for vi havde sagt at vi godt kunne varetage de opgaver, og det kunne vi også, for vi var klar en måned efter. Det paradoksale ved det hele var dog, at efter jeg havde bestået prøven hørte vi aldrig fra ham igen 😀 Vi mistænker at han stadig arbejder på det, men har svært ved at få tilladelserne igennem til at lave de specielle overflyvninger. Det er lidt morsomt, men vi fik massere ud af det, en stor drone vi kan bygge om til alt, et opgraderet dronebevis med nat og en sjov og spændende udfordring. Sådan går det nogen gange, og du ved aldrig hvad der sker, men enten så takker du ja og går “all in” eller også takker du nej.
Comments 2
Hej spændende læsning ,interessant, flyver selv S 900 m X5 cam og S 800 veteran drone om bygget til tagsprøjte mod belægning ,vild med at bygge på dem Mvh Kim S
Author
Hej Kim
Tak skal du have:) Det er nemlig fedt og bygge på de droner også selvom det ikke altid bliver til noget så bare det at bygge, er sjovt.
Det lyder også som en spændende drone du har bygget – hvor meget tag kan du dække med den ? 🙂