Vi oplever tit at når ordet biomasse bliver brugt, så henleder det mange menneskers tanker på energi og varme. Vi føler lidt at ordets betydning bliver misforstået af mange, og det vil vi gerne belyse. Derfor har vi lavet dette indlæg som handler om, hvad biomasse er og vores perspektiv på definitionen.
Hvad er biomasse
- Definitionen på biomasse:
Tørvægten af den totale mængde af levende organismer på et areal.
Det er en meget bred definition og det kan være lidt svært og forholde sig til. Levende organismer er meget bredt og dækker over rigtigt meget. Der er levende organismer alle steder, men skal vi ikke lige for en god ordenskyld og definere hvad levende organismer egentlig er.
- Definitionen på levende organismer:
En eller flere celler der har et stofskifte og kan opretteholde indre ligevægt. De kan vokse, reagere på stimulering, formere sig og udvikle sig efter forholdene over generationer.
Du kan med andre ord sige at biomasse er tørvægten af alt levende inden for et område. Det gør det ikke mindre bredt, men det kan være nemmere og forholde sig til. Grunden til at det skal være tørvægten, er fordi vand ikke er en levende organisme i sig selv. Derfor bliver vand ikke målt med når man måler biomassen. Her kan du læse om “Hvordan måles biomasse”.
Biomassen fordelingen
Planter, dyr, bakterier, svampe, mennesker, er alt sammen noget der er bygget af levende organismer. Her har vi lavet en oversigt over hvordan fordelingen er i biomassen.
- 82.53% Planter
- 12.84% Bakterier
- 02.20% Svampe
- 01.28% Arkæer
- 0.73% Mirkoorganismer
- 0.37% Dyr
- 0.04% Virus
- 0.01% Mennesker
Talene er baseret på vægten af kulstof i hver gruppe. Disse tal er svære og regne sig frem til, derfor er de behæftede med en vis usikkerhed. Værdien er dog stadig det samme da det illustrere fordelingen og hvor stor del hver gruppe ca udgør.
Kilde: Videnskab.dk

Planter udgør størstedelen af biomassen, og det skal de også gerne. Det siger lidt om hvor lille en del mennesket egentlig udgøre, og samtidige er vi dem der har størst negativ indflydelse på på resten af biomassen. Når man påvirker økosystemet så meget som vi mennesker gør, i forhold til hvor lille en del vi er af det, så medfølger der også et vis ansvar.
Biomasse produktionen
Biomassen er altså levende hvilket betyder at den konstant er i bevægelse. Der er hele tiden nyt liv der vokser og kommer til og samtidige er der noget der dør og forgår. På den måde er biomassen konstant i produktion i økosystemet. Biomassen er delt op i to forskellige produktionsgrene, en primær og en sekundær.
Primære produktion
Den primære produktion er en forøgelse af plantemassen over tid. Det vil sige alt der vokser og omsætter uorganisk stof til organisk stof. Fotosyntesen er det største led i den primære produktion, den omdanner kulstoffer som CO2 – og salte som nitrat til organisk stof i form af plantemasse.
Sekundær produktion
Den sekundære produktion er rest produkter fra dyrene. Når de har konsumeret et måltid skal der noget ud igen, og det er den sekundæreproduktion. Den udgør en lille del af den samlede produktion, men er afhængig af primæreproduktionen.
Afsluttende
Det var lidt om biomasse og hvad er biomasse. Det kan blive meget biologisk nørdet når man graver sig langt ned. Biomassen er nøglen til mange ting, her på Godrone prøver vi kæde NDVI data og biomasse sammen. Det gøres via CCCI&CNI index, til at udregne kvælstofindholdet i vores markanalyser. Vi håber at vi har fået belyst “hvad er biomasse”, og hvad det egentlig står for. Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i hvordan vi kombinere droner med planter, så skriv til os eller læs mere her.
Grafik: Freepik