Hvad er en drone Godrone´s own categorization of UAV

Hvad er en Drone?

Bjoern Drone Guides, Drone news Efterlad kommentar

11 min læsetid

Hvad er en drone ? Ordet drone bliver brugt flittigt disse dage og det er noget der er meget snak om. Medierne og det offentlige rum, bliver ordet drone brugt til definere alt der kan flyve uden mennesker om bord og/eller styres fra jorden af mennesker. Det er dejligt med et ord der dækker en masse og rammer bredt, men det ikke særlig præcist, og kan til tider være misvisende.Derfor har vi lavet dette indlæg, hvor vi vil prøve og belyse de forskellige vinkler på ordet drone og UAV. 

Hvad er en Drone

Når man slår drone op på wikipidia får man flere betydninger. Den første er en hanbi, ja en hankønnet bi bliver kaldt en drone. Det ord har vi så tyvstjålet og kaldt vores flyvende enheder for droner. Men hvad siger wikipidia egentlig om den slags droner. Wikipidiea henleder vores opmærksomhed på UAV. https://da.wikipedia.org/wiki/UAV. Dronen bliver altså betegnet som UAV. Er alle droner så UAV? er alle UAV droner? Er et RC-flyv en drone? Er luftvåbens MQ-9 reaper, som vejer flere tons en drone? Der er rigtigt meget tvivl om hvad der er hvad, og hvor det skiller. For at vi kan blive klogere på dette emne er vi nød til at vide hvad der adskiller de forskellige ubemandede flyvende fartøjer. Lad os starte med det overordnet og få definerede UAV.

UAV – Unmanned aerial vehicle

Unmanned aerial vehicle er direkte oversat ubemandede flyvende fartøj, altså et flyvende fartøj der ikke er indrettede med et cockpit til et menneske. https://da.wikipedia.org/wiki/UAV. Det er vigtigt at understrege at UAV kun beskriver fartøjet, ikke betjeningsmulighederne eller noget andet styresystem. UAV er altså et overordnet betegnelse og må per definition være beskrivelse af alle ubemandede flyvende fartøjer. I dette afsnit gennemgår vi diverse UAV’er og kigger på deres definition og forskellen imellem dem.

RPA (fartøj)

RPA står for Remotely Piloted Aircraft og er på dansk groft oversat til, fjernstyrede flyvende luftfartøj. Dette udtryk er primært brugt af militær og andre piloter. De bruger RPA som en overordnet betegnelse for de store UAV’er. Disse UAV’er er spækket med elektronik og udstyr som er meget mere komplicerede end vores droner. Det også en UAV som man ikke bare sætter sig ind og flyver. Den kræver at man er uddannet oftest i militæret, og har mange måneders træning og kurser. Du kan se et eksempel på det i videoen neden for, lige mærke til kontrol rummet, det er ikke en ipad han sidder med. 
https://www.youtube.com/watch?v=cs5GGk_2mpA 

Hvad er en drone - global hawk is not
Global Hawk Militær UAV uden våben bruges til overvågning.

UCAV (fartøj)

UCAV står for unmanned combat aerial vehicle og er UAV/RPA, men med tilhørende våben. Det er et militær fartøj der bliver kontrollere præcis som Gobal hawk oven for, forskellen er bare at den har våben med sig, i form af missiler eller lignende. ttps://en.wikipedia.org/wiki/Unmanned_combat_aerial_vehicle

Den vi kender som “Drone” (fartøj)

Denne UAV, er den de fleste mennesker betegner som en drone. En UAV med et kamera på, der er spækket med elektronik og har længere rækkevidde end nogen på den lokale villavej syntes om.

DJI – Phantom

DJI som er en af verdens førende dronefabrikanter laver disse højteknoligske UAV’er så brugervenlige at alle kan flyve med dem. De kan stå stille i luften, der er gps i, de kan programmeres til at flyve selv, nogen af dem har sensore så de kan undvige forhindringer. Hvis de mister signal kommer de tilbage, og på de fleste modeller kan du tilslutte din egen telefon som skærm. Nårh ja og så sidder der selvfølgelig lige et 4k kamera monteret. Hvilket betyder at du kan tage billeder og video i høj kvalitet af alt hvad du laver, fra et helt nyt perspektiv. Det nok ikke så underligt de har vundet så meget frem, disse såkaldte “droner”.

Rc-modelfly (fartøj)

Rc-Modelfly eller fastvingede modelfly. Disse unikke UAV’er flyver efter dronelovgivningen i Danmark, og bliver i lovgivningen også betegnet som droner. Oftets er de ikke udstyret med teknologi som Gyro og stabilisatorer men det ses dog alligevel. Mange modelflys piloter bygger og reparer selv deres egne fly. Derfor har de som regel et større kendskab til de mekaniske og elektroniske dele i deres UAV sammenlignede med den “alm dronepilot”. Det ikke for at få det til at lyde som om at de “alm dronepiloter” i dag intet ved, men teknologien har gjort det nemt for os. Før i tiden, inden dronerne virkelig vandt frem, var der større udfordringer ved at holde et Rc-flyv i gang og væsentligt dyre da det ikke var så udbredt.

RC- modelfly

Modelflyene flyver altså efter drone-lovgivningen, men de holder sig primært til flyveklubberne. De bliver ikke brugt på samme måde som dronerne gør til at optage video og billeder i det offentlige rum. De bliver mest brugt til at udvise færdigheder som pilot, men også som bygger, lidt ligesom “dronerace”. De bliver oftets lavet uden teknologi som gyro og stabilisator hvilket gør dem mere manuelle, men ses også med. Skal disse unikke og “custommade” UAV’er betegnes som droner? Det siger lovgivningen jo de skal men giver det mening?.

Rc-legetøj (legetøj)

Fjernstyret legetøj til børn kender vi alle. De små fjernsytrede helekoptere som på billedet neden for er jo også ubemandede, men at kalde det et fartøj er måske lidt meget. Vi syntes den er vigtigt at havde med fordi folk også er begyndt at kalde meget legetøj for droner. Legetøj til børn som denne har ikke udstyr i sig som GPS, Gyro, IMU, barometer eller sensorer. De flyver bedst indenfor, har meget lav rækkevidde, og flyver i maks 10min. Er det så en drone eller er det bare legetøj?

RC-legetøj

Flyvesystemer

Det var mange UAV’er men før vi kan komme tættere på hvad en drone er skal vi lige have flysystemerne med. Vi mener at de også er en faktor for at definere bredten på ordet drone. Flyvesystemer er en overordnet betegnelse som dækker alt der er nødvendigt for at flyve den pågældende UAV.

UAS (system)

UAS står for Unmanned Aircraft Systems og er en beskrivelse af både UAV’en og kontrolleren/fjernbetjeningen, skærm/computer og mennesket der styre. Det er altså en beskrivelse af hele systemet og ikke kun fartøjet ligesom UAV. https://www.faa.gov/uas/
UAS har også en underkategori sUAS.

sUAS (system)

Det står for small Unmanned Aircraft Systems og er det samme som UAS men hvor maks vægten er 25kg/55pounds US, for det fjernstyrede flyvende fartøj. Det er altså det system vi i Danmark bruger. Vi civile med et dronebevis må flyve op til 25kg. Husk igen at sUAS beskriver et system af flere sammensatte komponenter og ikke kun det flyvende fartøj. 
https://www.faa.gov/documentLibrary/media/Advisory_Circular/AC_107-2.pdf (scroll til 5.14.1)

UAV & Drone

En drone er en UAV og alle UAV’er er droner, eller er de ?
Det er her uenigheden opstår og det er ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Der mangler nemlig en direkte definition på “hvad er en drone”, og hvad det skal dække. Det bliver brugt i flæng om alt der kan flyves uden mennesker om bord. Burde UAV egentlig ikke, som vi skrev tidligere, være den overordnet betegnelse? Det betyder jo ubemandede flyvende fartøj, så per definition må UAV altså være det overordnet for alle flyvende fartøjer der ikke er bemandede. Derfor er alle droner vel UAV, men ikke alle UAV’er er droner er de? UCAV, RPA og rc-modelfly bør de betegnes som droner? De er jo alle UAV. Ingen ved det, UAV burde havde flere kategorier efter vores mening. Det mener vi fordi der er så mange forkellige typer og slags. Hvis alt bare bliver definerede som droner så er det svært og kende forskel på dem. Derfor har vi lavet vores definition på hvad er en drone og måske en bedre kategorisering af UAV.

Vores perspektiv

Vi understreger lige at dette afsnit er vores mening og perspektiv, vi bruger det ovennævnte og sætter vores perspektiv på dette, og det er derfor ikke endegyldigt. UAV mener vi er overordnet for alle ubemandede flyvende fartøjer. Derfor er alt, efter vores mening, en UAV, men hvad er så en drone?

Autosense – Teknologien & Udstyret

En drone er efter vores mening en UAV der er udstyret med elektronikske enheder som gør at den kan sense verden omkring og sig selv. Den skal altså som minimum havde en hvis mængde udstyr. Dette udstyr skal gøre det muligt for dronen at vide hvor den er i verden. Det kræver bl.a både højdemåler, retningsbestemmelse, gps og hastigheder. For at sætte et ord på det hele kalder vi det for autosense. De vigtigste enheder, for at dette kan lade sig gøre, er listede her neden for.

Vægten

Udover teknologi og udstyr så mener vi også vægt spiller en rolle for definitionen på hvad er en drone. I dag er dronereglerne og generelle regler for UAV at alt over 25kg høre under luftfartsloven. Altså ikke dronelovgivningen, men samme lovgivning som gælder fly. Det vil sige at de store UAV/RPA som militæret, flyver altså under samme lovgivning som f.eks deres M16 fly. En UCAV/RPA flyver ikke under dronelovgivningen, den kræver større kendskab til luftfartsloven, og en længere uddannelse end et kursus.

Derfor mener vi at alt over 25kg ikke skal betegnes som en drone. Vi mener når man kommer op i de klasser er det begrænset hvad der findes eftersom de er meget dyre. Derved kan de enten havde navn som MQ-9 eller mere overordnet som UCAV/RPA.

Systemerne UAS & sUAS

Husker du systemerne UAS & sUAS?. UAS var overordnet system og sUAS var en underkategori der gik til maks 25kg. Det syntes vi er endnu en medvirkende faktor til at droner er maks 25kg, for så har de også en definition på deres system.

Infografikken – vores kategorisering

Det var mange ord og forklaringer på hvad er en drone. Nu til den illustrerede opdeling af de forskellige UAV. Her kan du få et overblik over hvordan vi ville kategorisere de forskellige UAV’er. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

RPA/UAV er det overordnet her i vores inforgrafik og nedenfor ses så de forskellige systemer og kategorier.

  • RPA/UCAV er militærets UAV og alt andet over 25kg. De bør kaldes enten overordnet UCAV/RPA/UAV eller ved navne som f.eks MQ-9. De er spækket med udstyr og store nok til at skulle flyve efter luftfartsloven og ikke droneloven.
  • Droner de er definerede ved at være under 25kg, og med udstyr som stabilisatoren, kompas, gyro, gps, osv. De skal med vores eget ord have autosense. De skal kunne programmeres til autonome flyvninger.
  • RC-planes/modelfly som vi har givet deres egen kategori. De fleste er uden autosense, men ses også med. De bliver primært brugt på små flyvepladser til udvise færdigheder som pilot. Mange af dem er bygget selv af dygtige entusiaster og vi syntes at de fortjener deres egen kategori selvom de flyver under samme lovgivning som dronerne.
  • RC-Toys er kategorien som samler op på alt det, som i virkeligheden bare er legetøj. Det er definerede ved at havde kort afstand til kontrolleren, har intet elektroniks udstyr der gør den i stand til at autosense. Bliver primært brugt af børn og er bedst egent til at flyve inden for.

Afsluttende 

Vi lavede dette indlæg for at skubbe lidt til ordet “drone” og hvad er en drone. Når man spørg entusiaster, folk der arbejder med det til daglig, den almen borger, og politikere så vil der altid være delte meninger. Derfor vil vi godt her på Godrone være med til kategorisere vores UAV bedre. Vi siger ikke vi har lavet den endelig kategorisering, men vi vil gerne ligge op til en debat omkring det. Der kommer mere og mere teknologi og flere og flere UAV og derfor også et krav til en bedre filtrering om hvad der er hvad. Vi håber du har fået et bredere perspektiv på UAV og droner. Giv os din mening i kommentarfeltet neden for, syntes du der bør vær bedre kategorisering? Syntes du det er fint som det er? har du nogen forslag til at kunne forbedre? Kom endelig med det, jo flere perspektiver jo bedre.

Om skribenten

Bjoern

Bjørn er den primære certificeret pilot som du højst sandsynligvis vil møde når der skal løses en droneopgave. Udover dette så har han 100% styr på lovgivningen. Hvordan droner kan bruges inden for landbruget, og ikke mindst hvordan man sikre at få de lækre og professionelle luftfotos og dronevideoer i hus. Han skriver om alt under disse tre kategorier i bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *