Droner ser vi mest som et flyvende kamera der giver gode vinkler, billeder af vores hus, fester og naturen. Der er dog en hel anden verden som vi ikke ligger mærke til. Droner er nemlig meget mere end bare sjov. De bliver brugt i rigtige mange industrier, og de effektivisere alle steder de kommer frem. Et sted de bliver brugt og vinder meget frem er landbruget. Det er godt på vej til Danmark også, men de er det helt store i udlandet. I dette indlæg ser vi på nærmere på hvordan droner i landbruget bruges.
Droner i landbruget
Det er vigtigt at vi lige få understreget af teknologien omkring at bruge UAV til at optimere landbruget ikke er noget nyt. Der har været droner i landbruget i mange flere år end vi har set dem i bybilledet. Det er over 10år siden i dag, at de første fixed-wing droner blev brugt til at hjælpe landbruget. Det er lidt sjovt og tænke på, vi ser landmænd som nogen fra gamle dage, men hvis du kigger efter, så kan de mere end de fleste. De ved mere om din urtehave end nogen anden, og nu gik det op for dig, at de også har brugt droner længere tid end os andre. De er et stærkt undervurderet folkefærd, men lad os nu se hvad de bruger de droner til.
Mark analyse
Markanalyse er en af de værktøjer dronen udføre med stor succes. Det virker ret simpelt det kræver dog lige at man lære og forstå den data der kommer ud af det.
Udførelsen ligger i at man ved hjælp at software programmere dronen til at flyver over marken. Den flyver så af sted i et mønster og tager flere hundrede billeder af hele området. Ud fra disse alle billeder får man så et samlede billede som dette.

Det skal helst gøres med et såkaldt NDVI kamera for at få mest ud af det. Udfra disse farver og data kan man så få en masse viden om planterne og hvordan de har det. Du kan se om de mangler gødning, vand, eller lider af sygdomme. Man kan også se tætheden, altså om der er nok planter pr hektar, eller hvor der er ukrudt. Det er lidt smart fordi så behøver landmanden kun og gøre noget ved ukrudtet der hvor det er, i stedet for hele marken. Det tager lidt tid og lære og læse sådanne kort, og der er også forskellige måder man kan gøre dette på.
Droner og sattelitter
Markanalyse med dronerne er det værktøj der helt klart bliver brugt mest i landbruget. I dag kan man også gøre dette via satellit, men satellit billeder er slet ikke så præcise. Dronen har en meget højere detalje grad end satelitterne som gør det muligt og minske forbruge af f.eks kemi. Ydermere kan dronen også flyve under skyerne som er satelitternes største udfordring. har det lige nu. På den måde kan landmanden se om planterne står og mangler noget bestemt og gøre noget ved det inden det er for sent. Hvis du vil læse mere om markanalyse med drone kan du gøre det i vores blogindlæg her. Læs også om NDVI og hvordan det virker.
Planteværn
En af de nye ting på markedet inden for droner i landbruget er denne.

Denne drone kan udbringe planteværn som en anden sprøjte men bare flyvende. Det er lidt ironisk og tænke på at for 60år siden gjorde man det i fly, og nu er man så vendt tilbage til den flyvende udbringning. Denne gang med meget højere præcision og en oplagt mulighed for kun og sprøjte der hvor det skal bruges.
I kombi med NDVI
Hvis man tager billedet fra markanalysen og udlæser dataene omkring syge planter, så ville man kunne nøjes med kun og skulle sprøjte der. I stedet for at sprøjte hele marken som man gør nu, kan man altså nøjes med kun og sprøjte det ene hjørne f.eks. Den vil altså både spare landmanden for tid og penge, og sænke udbringningen af planteværn gevaldigt. Denne drone har virkelig potentiale og den er virkelig smart, men den har også sine udfordringer i virkeligheden pga kapacitet. De områder der skal have planteværn skal der hverken være for mange af, eller være for store.
Brug naturen mod naturen
Dronen med planteværn var smart men denne her er endnu mere smart. Systemet hedder parabug. Det går i alt sin enkelhed ud på at sprede nyttedyr i marken i stedet for planteværn. Jep du hørte rigtigt, men det er faktisk ikke dyr, det er insekter. I stedet for at sprøjte mod lus i kornet, så kan man bruge denne enhed på dronen og så sprede mariehøns. Mariehøns lever nemlig af lus, så man spreder en hel masse mariehøns og så æder de alle lusene. Det er da smart, så slipper vi for dyre planteværn, og vi er endnu tættere på et bedre samarbejde med naturen. Læs vores blog indlæg om nyttedyr her.

Vanding
Mange steder i verden er landbruget afhængig af at vande afgrøderne. Vi gør det også i Danmark det er dog primært ved grøndagsproduktion, da de er ekstra vandkrævende. Her har dronerne også vundet frem, og de har igen effektiviseret, og sparede penge. Normalt når der vandes, så kan det være svært og vide hvor meget der skal vandes. Derfor overvander man næsten altid for at være sikker. Hellere ekstra vand end at planterne står og mangler. Derfor har nogen kloge hoveder fundet ud af at man ved hjælp af infrarødt kamera kan se på både planter og jorden hvor meget vand der er tilgængeligt. Den data har de så taget og implementeret i deres ellers smarte vandingssytemer, så der ikke bliver vandet mere end der er brug for. Droner i landbruget har både sparet vand, penge og gjort vanding mere effektivt.
Dyr
Dyr på fold eller bare fritgående dyr i de store områder i verden kan til tider være svært og holde øje med. Derfor kan man bruge dronen og flyve ud og se om dyrene har det godt. Man kan med infrarødt kamera på dronen også finde dyr der er blevet væk fra flokken, eller løbet ud af indhegningen. Ligesom vi bruger dem til at finde forsvundne personer. På den måde slipper landmanden for at gå rundt og spilde tiden med at lede de forkerte steder. Det er også nemt for landmanden og holde øje med syge dyr så de stadig kan komme ud på græsset.
Afsluttende
Droner i landbruget er bestemt kommet for at blive og de bliver brugt hyppigt der ude. Jo bedre vi bliver til udnytte dem, og lære og læse den data de giver os, jo større fordele er der ved dem. Læs Droner og brand for at se endnu en god måde og bruge dronen på.
Tak fordi du læste med, hvis du er intresseret i at få lavet en planteanalyse af din mark, eller teste om du kan bruge en drone, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er altid frisk på afprøve nye ting, uden det skal koste en bondegård 🙂