Markanalyse med droner bryder mere og mere frem og her på Godrone er vi godt i gang med at bidrage til det bæredygtige landbrug. En markanalyse med drone kan bidrage med meget information inden vi kan se det med det fysiske øje. Det kan hjælpe landmanden med at tage beslutninger fremadrettet men det kan også hjælpe til at revurdere beslutningen som er taget. Her har vi analyseret en rapsmark i efteråret på baggrund af kundes ønsker.
Kundes ønsker
Kunden har ikke givet denne rapsmark noget kvælstof ved etablering på baggrund af sædskiftet. Derfor ville kunden gerne vide om raps marken stod godt, og om de havde ret i egen teori, at der ikke behøvede kvælstof tildeling i dette efteråret.
Markinfo
- Hektar: ca 25
- Type: Vinterraps
- Sort: Butterfly
- Vækststadie: 25-30
- Etableringsmetode: Traditionel
Udstyr
- Drone : Mavic Pro
- Sensor : Single sensor Sentera NDRE/NDVI
Udførelse
Dronen bliver programmeret til at flyve i et givet mønster over hele marken. Her tager den minimum 10 billeder pr hektar, med både sensoren og det almindelige kamera.
Denne analyse var vi i marken ca halvanden time for 25hektar. Markens form, vind, skift af batteri, og kvaliteten er afgørende for flyvetiden og kan derfor variere meget for hver analyse.
Resultatet
Ud fra vores markanalyse kunne vi konstatere at rapsmarken generelt stod rigtigt godt, og der kun var få områder hvor plantebestanden var lidt lavere. Kunden havde altså taget den helt rigtige beslutning og sparede på kvælstoffet i efteråret. Hvis vi til foråret inden der skal gives gødning, laver endnu en analyse, vil vi kunne bidrage med optimering af gødsningsteldelingen.
Kundes mening
Kunden var godt tilfreds og det var rart og få understreget med data, at deres beslutningen om at spare gødningen i efteråret var det rigtige valg.